FN kræver bedre vilkår for Østeuropas romaer

En ud af seks romaer (sigøjnere) i Østeuropa sulter. Hver tredje af dem har ikke haft legalt arbejde siden kommunistregimets fald, og 60 procent af familierne er på bistand. Det fremgår af en ny rapport fra FN's Udviklingsprogram, UNDP, i en ny rapport. Forfatterne skriver endvidere, at også romaernes uddannelsessituation er kritisk, fordi kun hver tredje afslutter folkeskolen, og på universiteterne er kun knap en ud af hundrede studerende en roma. På mange måder ligner romafamiliernes vilkår mere forholdene i den fattige del af Afrika end i Europa, hedder det også i analysen. UNDP appellerer til de ekskommunistiske lande om at forstærke hjælpen til romaerne, for ellers vil deres problemer såsom den store arbejdsløshed og kriminalitet blive overført til EU. Og det ville kunne fremkalde en socialkrise i unionen. Men samtidig mener eksperter, at romaproblemet er en opgave for hele kontinentet. Racisme »Romaernes vilkår er forværret i det forløbne årti. Det er vores byrde, vores skam og vores historiske ansvar at løse dette paneuropæiske problem«, sagde UNDP's direktør for Europa, Kalman Mizsei, ved rapportens offentliggørelse. Han understregede samtidig, at bedre uddannelse og øget beskæftigelse er de mest effektive hjælpemidler, fordi en forbedring af romaernes sociale og økonomiske niveau »automatisk vil mindske deres isolation og racisme mod dem«. Racistiske holdninger mod romaerne er ret udbredte i de postkommunistiske lande, hvor størsteparten af verdens mellem otte millioner og otte en halv million romaer lever. Antallet er usikkert, fordi mange ikke oplyser deres etniske baggrund. Også åben diskrimination på arbejdspladser og offentlige steder og endda fysiske angreb på romaer finder sted. Ghetto for romaer I Tjekkiet er en gruppe skinheads netop idømt fængselsstraf for overfald på nogle romaer, og en værtshusholder er dømt til offentligt at sige undskyld til nogle »sigøjnere«, som han nægtede at servere for. I Rumænien foreslog en borgmester for et par måneder siden at løse problemerne i sin by, Piatra Neamt, ved at bygge en tidligere hønsefarm om til en koloni for 2.000 romaer. Den skulle omgives af en mur og være under politibevogtning. En voldsom kritik af 'ghettoprojektet' stoppede borgmesteren. Lignende episoder finder også sted i Ungarn og Slovakiet.Romaernes vilkår er forværret i det forløbne årti. Det er vores byrde og vores skam UNDP hævder i rapporten, at de østeuropæiske romaer generelt havde det bedre under kommuniststyret, selv om de da var tvunget til at opgive deres traditionelle levevis. I dag er romaerne »de fattigste blandt de fattige«, fordi deres indkomst kun udgør omkring en fjerdedel af, hvad den øvrige befolkning i disse lande har til rådighed. Myndighederne i de ekskommunistiske lande erkender, at romamindretallets vilkår er dårlige, og at der er et hav af opgaver at løse. Men de siger også, at kritikken vestfra ikke altid er berettiget. Dels fordi romaerne også i de vestlige lande ligger i bunden af den sociale skala, dels fordi kritikerne ofte ignorerer romaernes medansvar for deres vanskelige situation. »Vi ser meget tit, at de bruger alle bistandspenge på et par dage, blandt andet på spiritus, og så stjæler eller tigger de resten af tiden. Og hævder, at de ikke kan klare sig for den offentlige støtte. Men mange tjekkiske familier på bistand får lige så få penge og klarer sig udmærket. Jeg siger tit til mine klienter, at de selv skal gøre noget for at få det bedre, at de ikke skal drikke pengene op, at de ikke skal stjæle. Men effekten er ikke ret stor«, siger en socialrådgiver til Politiken. Han er selv roma og arbejder i en romaforstad til den vesttjekkiske by Most.