Et våbendokument, som Irak modvilligt har udleveret til FN, indikerer, at regeringen i Bagdad har undladt at gøre rede for 6000 bomber til kemisk krigsførelse i dens omfattende våbenredegørelse til FN's Sikkerhedsråd. Det oplyser kilder i FN. Opgørelsen over bomberne, der er indeholdt i et såkaldt luftvåbendokument, kom første gang til FN's kendskab i juli 1998. Her så en FN-våbeninspektør det seks sider lange dokument under en inspektion i hovedkvarteret for Iraks luftvåben. Papir blev revet væk Den pågældende våbeninspektør nåede at gøre nogle få notater om indholdet i dokumentet, inden det blev revet ud af hendes hænder af en irakisk embedsmand. Siden har Irak afvist at udlevere det pågældende dokument til FN. Udleveret efter hårdt pres Men efter hårdt pres udleverede irakiske embedsfolk det omsider 30. november til en FN-inspektør i Bagdad. Den irakiske regering kom imidlertid ved den lejlighed ikke med nogen forklaring på, hvorfor oplysningerne i dokumentet ikke indgår i den 12.000 sider store våbenredegørelse, som Bagdad en uge senere udleverede til Sikkerhedsrådet. Redegørelse 9. januar I forbindelse med sin foreløbige vurdering af Iraks 12.000 sider lange våbenredegørelse siger chefen for våbeninspektørerne, svenskeren Hans Blix, at hans kontor er i gang med at undersøge luftvåbendokumentet. Blix siger videre, at han vil orientere Sikkerhedsrådet om sagen 9. januar.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























