Prodi: EU bør være generøs overfor ansøgerlande

EU-Kommissionens formand Romano Prodi tilskynder de 15 EU-lande til at tilbyde de 10 ansøgerlande alle de økonomiske midler, som EU oprindelig har budgetteret med, for at udvidelsen ikke skal gå i hårdknude i København. »Hvorfor giver vi ikke bare østeuropæerne nogle flere penge? Hvis det viser sig nødvendigt at bruge alle pengene for at få en aftale, ja, så synes jeg virkelig, at vi skal gøre det«, siger Romano Prodi til avisen Information. Prodi peger på, at Kommissionen og formandslandene har arbejdet hårdt for at holde styr på pengene. Og da det ifølge Prodi er lykkedes at holde styr på pengene, ser han ingen grund til ikke at anvende alle opsparede midler. Det beløb, som EU i 1999 satte til side til at betale for den historiske udvidelse, er to milliarder euro større end det beløb, stats- og regeringslederne i oktober i år aftalte at bruge på primært landbrugsstøtte til de kommende medlemmer. Danmark har foreslået at bruge en af de opsparede milliader på ansøgerlandene. Men så er der også stadig en ubrugt milliard tilbage, som egentlig er budgetteret til udvidelsen. Polen og Tyskland i hver sit hjørne Især det største ansøgerland, Polen, har været meget opmærksom på denne forskel. Landet har vedholdende kæmpet for at få mere direkte støtte og større kvoter til sine landmænd. På den modsatte fløj står Tyskland, der betaler den største del af EU-kagen. I Berlin er holdningen den, at det danske forslag til udvidelsens økonomiske ramme allerede overskrider grænsen. »Hvad angår penge er der ikke plads til nogen manøvrer«, sagde således Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer i går. Per Stig presser Polen Den danske udenrigsminister meddelte i går Polen, at landet med sin modstand risikerer slet ikke at blive færdig med optagelsessamtalerne. »Vi ønsker Polen ind i fællesskabet, men hvis Polen ikke vil være medlem af unionen, må jeg acceptere det«, sagde Per Stig Møller på en pressekonference i Bruxelles. Den danske minister understregede, at den polske liste med 10-20 særønsker er alt for lang til, at alle problemer kan løses på topmødet i København sidst på ugen. Udover Polen er middelhavsøen Malta længst fra at blive enige om optagelseskriterierne. Cypern, Estland og Slovakiet er klar Cypern, Slovakiet og Estland gav i går som de første af de 10 EU-kandidater grønt lys for de optagelsesvilkår, som det danske EU-formandskab har lagt på bordet. De har dog gjort klart, at de også vil have flere penge, hvis det lykkes for andre ansøgere at forhandle sig til mere støtte fra EU. Selvom syv ansøgerlande altså her to dage før topmødet begynder i København endnu ikke har meldt klar, er Per Stig Møller fortrøstningsfuld. Han sagde i går, at han stadig regner med accept fra otte-ni lande inden topmødet begynder på torsdag.