Arbejdsløsheden i Tyskland steg i november ifølge de ikke-sæsonkorrigerede tal med næsten 100.000 personer, oplyser arbejdsmarkedsdirektoratet i Nürnberg. De nye tal betyder, at arbejdsløsheden i Tyskland nu er på det højeste niveau i de seneste fem år og er endnu et tegn på svagheden i Europas vigtigste økonomi. Knap 4,2 mio. arbejdsløse i Tyskland Hvis der tages højde for sæsonmæssige udsving, steg den tyske arbejdsløshed i sidste måned med omkring 35.000 til knap 4,2 mio. personer. Eksperterne havde ventet en stigning på kun 18.000. Tilbageslag for Schröder De nye arbejdsløshedstal er endnu et tilbageslag for forbundskansler Gerhard Schröder. Hans popularitet er styrtdykket siden valget til Forbundsdagen i september, hvor Schröders rød-grønne regeringskoalition med stort besvær sikrede sig genvalg.
Arbejdsløsheden når nye højder i Tyskland
Lyt til artiklen