Krig tvinger tjetjenere på flugt

Krigen, terroren, de russiske udrensninger i Tjetjenien og over alt i Rusland i jagten på terrorister får nu mange tjetjenere til at give op og flygte. Tusinde af tjetjenske flygtninge i lejrene i Tjetjeniens naborepublik Ingusjetien har sendt et brev til præsident Nursultan Nasarbajev med en bøn om at få midlertidigt asyl i Kasakhstan. Mange tjetjenere er født og opvokset i Kasakhstan, idet Stalin i 1944 lod op mod en halv million tjetjenere, næsten hele den daværende tjetjenske befolkning, deportere dertil. Deportationen blev gennemført på tre dage.I løbet af den første dag omkom 12.000 tjetjenere, og det anslås, at omkring halvdelen af de deporterede døde under opholdet i Kasakhstan, der dengang var en del af Sovjetunionen, men nu er et selvstændigt land. Forværring De første tjetjenere fik lov at vende tilbage til Tjetjenien i 1957, de sidste først under præsident Gorbatjovs perestrojka i slutningen af 1980'erne. De tjetjenske flygtninge i Ingusjetien, hvor mange har boet i teltlejre i tre år, skriver i deres brev, at »forholdene nu er værre end under Stalin«. De beskriver de russiske troppers nye forsøg på at tvinge dem tilbage til de ødelagte tjetjenske landsbyer som en ny deportation i værste Stalin-stil og understreger, at befolkningen i Kaskahtstan dengang tog vel imod dem og behandlede dem godt, selvom Stalin kaldte dem for banditter. I brevet skriver de også, at efter gidseltagningen i Moskva er de russiske myndigheder begyndt at tvinge dem tilbage til Tjetjenien »med bajonetter« og at flere hundrede tjetjenere er blevet arresteret siden da. »I denne skæbnetime, hvor det tjetjenske folk er truet af fysisk udslettelse er vi nødt til at meddele Dem , hr. Præsident, at vores situation nu er værre end under deportationen«. Opfordring Den danske EU-kommissær for udviklingsbistand, Poul Nielson, opfordrede i går Rusland til at stoppe forsøgene på at tvinge tjetjenske flygtninge i Ingusjetien tilbage til deres sønderskudte og ubeboelige hjemegne. Kasakhstans viceindenrigsminister, Ivan Otto, sagde imidlertid torsdag, at Kasakhstan ikke har økonomisk mulighed for at tage imod de mange tjetjenske flygtninge. I forvejen opholder der sig 12.000 tjetjenske flygtninge i Kasakhstan. Viceformanden for Dumaens udvalg for føderations- og regionalpolitik, Vladimir Lysenko, sagde i går til radio Moskvas Ekko, at tjetjenernes henvendelse til Kaskahstan er en »lussing til Rusland«, der ikke selv synes i stand til at løse problemet med de tjetjenske flygtninge. »Vi må have en anden politik i Nordkaukasus«, sagde Lysenko, »men ikke den, som Putin udråbte efter gidseltagningen i Moskva«. Flugt vestpå Tjetjenere forsøger også at flygte vestpå. Ved den polsk-hviderussiske grænse i Brest opholder der sig omkring 300 tjetjenere, som forsøger at komme til Polen. De polske myndigheder har imidlertid ifølge hviderussiske oplysninger af sikkerhedsårsager lukket grænsen for tjetjenere. Hviderusland har protesteret til Polen, fordi landet er »bekymret for den kriminelle situation i forbindelse med de mange tjetjenske flygtninge«. Tjetjenerne, der alle har russisk statsborgerskab, har ifølge den russisk-hviderussiske unionsaftale lov til frit at opholde sig i Hviderusland.