Mere militær i danskstøttet uland

Uganda, en af de største modtagere af dansk udviklingsbistand, vil for fremtiden bruge flere penge på sit militær. Det østafrikanske land hører til blandt verdens fattige lande, og 35 procent af landets befolkning lever for under en dollar om dagen. Alligevel sker forøgelsen af forsvarsudgifterne med FN's velsignelse. På et pressemøde i tirsdags i forbindelse med chefen for FN's udviklingsprogram (UNDP), Mark Malloch Browns besøg i Uganda bekræftede præsident Yoweri Museveni sine ønsker om at effektivisere den ugandiske hær, og at det vil betyde en forøgelse af landets forsvarsbudget. Oprørshær »Det er ethvert lands ret at kunne beskytte sine borgere med et tilstrækkeligt forsvar«, sagde præsident Museveni med henvisning til de oprørsgrupper, som gennem de seneste 15 år med mellemrum har angrebet det nordlige Uganda fra baser i Sudan. Især den såkaldte Lords Resistance Army (LRA) - Herrens Oprørshær - under ledelse af Joseph Kony har stået bag en række brutale angreb på civilbefolkningen i grænseområderne til Sudan. Uganda har jævnligt beskyldt Sudan for at støtte oprørsgrupperne - eller terroristerne, som de nu kaldes af præsident Museveni. På det seneste er forholdet mellem Uganda og Sudan imidlertid blevet en del forbedret, og de diplomatiske forbindelser mellem de to lande er genoptaget. Sudan har desuden accepteret, at Uganda forfølger oprørsgrupperne ind på sudanesisk territorium. UNDP erkender forsvarsbehov UNDP's chef, Mark Malloch Brown, anerkendte på pressemødet, der blev afholdt uden for præsidentpaladset midt i hovedstaden Kampala, Ugandas behov for at øge forsvarsbudgetterne. På trods af at øgede militærudgifter i ulandene normalt ikke hører til de store bistandsorganisationers og donorlandenes livret. »Det vil sikkert komme som en overraskelse at høre dette fra mig. Men jeg mener, at et tilstrækkeligt forsvar er nødvendigt for, at et land kan udvikle sig. Og det er jo ikke Ugandas fejl, at landet er plaget af dårlige naboer«, sagde Mark Malloch Brown. Reduktion Han understregede sit håb om, at Uganda fortsat vil yde den nødvendige indsats for at sikre landets udvikling - på trods af de øgede militær-udgifter. »Uganda er gået i spidsen for kampen mod fattigdom og hiv/aids. Jeg ser investering i et mere effektivt forsvar og øget sikkerhed for befolkningen som en del af denne positive udvikling og som en del af den nødvendige fredsopbygning i regionen«, sagde Mark Malloch Brown. I 1991 gennemførte Uganda en kraftig reduktion af sine stående styrker fra 100.000 til 40.000 mand. Landet bruger i dag 2,1 procent af statsbudgettet på militæret, hvilket hører til i den lavere ende blandt landene i regionen. Kvart milliard fra Danmark Uganda modtager i år 250 millioner kroner i ulandsbistand fra Danmark og er dermed et af de lande, der modtager mest dansk støtte. I forbindelse med de nedskæringer på ulandsbistanden, som VK-regeringen gennemførte på dette års finanslov, blev hjælpen til Uganda skåret med 30 millioner kroner. Et af den danske regerings argumenter for nedskæringen var Ugandas militære engagement i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo og de systematiske plyndringer, som ugandiske politikere og militærfolk ifølge FN har stået bag. Tropperne er nu blevet trukket ud af nabolandet med undtagelse af en batallion. I en rapport, som forventes offentliggjort først i næste uge, vil Ugandas regering kommentere FN's anklager. Præsident Museveni lovede på pressemødet i tirsdags at skride hårdt ind, hvis det viser sig, at der er hold i anklagerne.