EU går på listesko i forholdet til Rusland

Lyt til artiklen

Tavsheden er slående. Kritik af Rusland er tydeligvis ikke populært i EU for tiden. Ingen - hverken EU-lande eller -institutioner - blander sig, når russerne hælder al deres harme ud over Danmark på grund af et møde i København og kræver arrestationer på det, danske myndigheder foreløbigt betegner som et tyndt grundlag. Regeringstalsmænd i andre EU-lande henholder sig diplomatisk til, at den dansk-russiske konflikt er et rent bilateralt anliggende, som skal løses mellem de to lande. Ingen indvendinger mod henrettelser i teater Man skal også lede meget længe efter EU-kritik af Ruslands fremfærd over for tjetjenerne - både før, under og efter gidseldramaet i Moskva. Utilfredshed med, at russerne ikke ville fortælle, hvilken gas de brugte, da de stormede Kulturpaladset, javel. Men ikke så meget som et rynket øjenbryn over, at russiske sikkerhedsstyrker henrettede de tjetjenske gidseltagere på stedet. Brug for russerne Der er også flere gode grunde til at holde sig gode venner med russerne lige nu. De to vigtigste hedder Irak og terrorisme. »Man diskuterer i øjeblikket en resolution om Irak i FN's Sikkerhedsråd. Den kan ikke vedtages uden Ruslands accept, og derfor ønsker ingen at irritere russerne. Det betyder, at man trækker lidt i land med hensyn til Tjetjenien«, siger seniorforsker Kirsty Hughes fra tænketanken Centre for European Policy Studies. Hun peger også på, at den manglende EU-kritik af Rusland er et udtryk for, at regeringer over hele verden har meget frie tøjler til at tilsidesætte menneskerettigheder og gældende retspraksis, så længe det sker i anti- terrorismens navn. På 'en glidebane' »Siden angrebet 11. september sidste år har EU været på vej ud ad en glidebane. Man har halvt glemt, at visse fundamentale rettigheder eksisterer. Vi har f.eks. heller ikke hørt de store EU-protester over USA's behandling af fangerne på flådebasen i Guantanamo Bay, selv om der også er statsborgere fra EU-lande iblandt dem«, siger Kirsty Hughes. Helt stille er der dog ikke om Ruslands kamp mod tjetjenerne. »Vores holdning har hele tiden været, at Ruslands militæroperationer og anti-terrorisme-aktioner skal overholde gældende retspraksis og respekt for menneskerettighederne«, siger en talsmand for det britiske udenrigsministerium. 'De havde ingen respekt for menneskeliv'Men det kan man vel ikke sige om aktionen i Kulturpaladset i Moskva, hvor russiske soldater skød og henrettede bevidstløse gidseltagere? »Man må huske, hvem de var. De var terrorister uden nogen respekt for menneskeliv«. Svækker unionen Og ret meget skarpere bliver det nok ikke foreløbig. »EU er generelt bedre til at kritisere små stater langt væk end store lande som Rusland og Kina - til dels på grund af handelsinteresser. Det svækker selvfølgelig unionens troværdighed«, siger Fraser Cameron fra European Policy Centre. Troværdigheden på spil Direktøren for menneskerettighedsorganisationen Amnesty International i Bruxelles, Dick Oosting, advarer også om, at unionen sætter sin troværdighed over styr, medmindre den snart tager bladet fra munden. »Jeg havde forventet, at EU ville bringe spørgsmålet om menneskerettigheder på banen. I stedet var man meget hurtigt ude at lykønske russerne for deres håndtering af gidseltagningen, og der er ikke blevet stillet nogen kritiske spørgsmål siden«, siger Dick Oosting.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her