Reaktioner på resultatet i Bruxelles

Ansøgerlandene til EU glæder sig over, at det lykkes for de 15 EU-lande at blive enige om finansieringen af den historiske udvidelse med 10 lande fra 2004. Men de advarer samtidig imod, at der venter hårde forhandlinger, inden endelige aftale om udvidelsen skal falde på plads på topmødet i København i december. Ansøgerlandene »Det er et skridt fremad, et skridt i den rigtige retning«, siger Polens premierminister, Leszek Miller, som repræsenterer det største ansøgerland med knap 40 millioner indbyggere. Sloveniens udenrigsminister, Dimitrij Rubel, understreger, at det er vigtigt at ansøgerlandene holder sammen i den sidste fase. »Det er vigtigt at respektere princippet om solidaritet mellem kandidatlandene. Sammen kan vi opnå mere«. Socialistisk Folkeparti SFs formand, Holger K. Nielsen, finder det positivt, at det er lykkedes det danske formandskab at få mandat til de fortsatte forhandlinger. SF-formanden er dog samtidigt en smule skuffet over, at der ikke er lagt op til mere radikale ændringer af landbrugsstøtten. »Man kan godt stille spørgsmålstegn ved, om den her landbrugsreform er holdbar. Hvis man skal være realistisk, er man dog samtidig nødt til at erkende, at det måske var det bedst opnåelige. Det vigtige er under alle omstændigheder, at man nu kan færdiggøre optagelsesforhandlingerne«, siger Holger K. Nielsen. Kristeligt Folkeparti Kristeligt Folkepartis afgående formand, Jann Sjursen, betegner fredagens EU-aftale som "et nødvendigt kompromis" af stor betydning for den danske regering, der nu har mandat til at fortsætte udvidelsen, og kan få det hele bekræftet på det næste EU-topmøde i København til december. »Det var det muliges kunst, et nødvendigt kompromis, om man vil«, siger han. Men det står klart, at der ikke er taget hul på de store budgetproblemer, som udvidelsen vil skabe. De store lande dikterede så at sige betingelserne, og så hjælper vores modstand mod opretholdelse af landbrugsstøtten ikke noget. Enhedslisten Enhedslistens Keld Albrechtsen deler ikke begejstringen for resultatet af topmødet. »Ét af Danmarks hovedmål synes at have været, at EU-landbrugsstøtten skulle afvikles, men det sker nu ikke alligevel. På Johannesburg-topmødet i år gik Danmark ind for, at der skulle gives de fattige lande bedre konkurrenceforhold - men det kan ikke realiseres, hvis EU samtidig opretholder sin betydelige støtte til eksport af landbrugsvarer. EUs landbrugsstøtte burde i stedet være forbeholdt EUs fattige ansøgerlande, mener Albrechtsen. Dansk Folkeparti Hos Dansk Folkeparti mener næstformand Peter Skaarup, at det er "fint", at vejen nu er banet for østudvidelsen. »Det er da godt skuldret af statsministeren, at han har manøvreret gennem de skær, der helt sikkert har været«, siger Peter Skaarup, der dog ikke vil gå så langt som til at kalde resultatet positivt. »Der er flere ting, der er vigtige at få afklaret nu. Vi vil bl.a. bede regeringen om en præcis redegørelse for, hvad østudvidelsen kommer til at koste den enkelte dansker«, siger Peter Skaarup, der samtidigt er klar til at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om indførelsen af den såkaldte syvårsregel, der betyder, at arbejdere fra ansøgerlandene ikke kan tage arbejde i Danmark i de første syv år. Junibevægelsen Mest kritisk er ikke overraskende Junibevægelsens Jens-Peter Bonde. Han mener, at topmødet blot har fejet de reelle problemer ind under gulvtæppet. »Anders Fogh har fået grønt lys af de andre til at få udvidelsen på skinner, men sammen med sine kolleger har han bag lukkede døre fejet alle EU's grundlæggende problemer ind under gulvtæppet og stiltiende godkendt en ny forfatning for EU«, siger Jens-Peter Bonde.