Bush vil føre to krige 'om nødvendigt'

»Vi skal se Saddam Hussein som en mand, der bruger al-Qaeda til at gøre sit beskidte arbejde for ikke at efterlade fingeraftryk«. Ordene er den amerikanske præsident George W. Bushs og blev fremsat ved et vælgermøde i den californiske by Oakland som en kommentar til terrorangrebet på Bali. Som sædvanlig uden at fremlægge beviser knyttede præsidenten endnu en gang Osama bin Ladens terrororganisation al-Qaeda sammen med den irakiske diktator Saddam Hussein. 'Saddam kan forsyne al-Qaeda med biologiske våben' Bush tilføjede, at den irakiske leder på et eller andet tidspunkt kan forsyne terroristerne med biologiske, kemiske eller atomare våben til brug mod deres fælles fjende - underforstået USA. Bush har i dagene efter tragedien på Bali understreget, at angrebet - hvor slemt det end måtte være - ikke må fjerne opmærksomheden fra Irak. 'Om nødvendigt krig på to fronter' »Vi vil om nødvendigt udkæmpe en krig på to fronter«, sagde han under en uformel pressekonference uden for Det Hvide Hus. Præsidenten er helt klart i gang med at forebygge kritik fra modstanderne af hans planer om et nyt felttog mod Bagdad. Rumsfeld vil også fortsat have krig En anden af regeringens høge, forsvarsminister Donald Rumsfeld, har heller ikke rykket sig en tomme. Han fortsætter ufortrødent med at fastslå, at Saddam Hussein ved magten i Irak udgør den største trussel mod USA. Plan for hurtigt 'regimeskift' Rumsfeld har netop fremlagt en plan for, hvordan han personligt mener, at man hurtigt og effektivt udskifter regimet i Bagdad med Amerikas militære magt, når diplomatiet må give op. Rumsfeld betragter FN's forsøg på at få våbeninspektørerne tilbage til Irak som et nødvendigt onde, der blot skal overstås, inden han kan sende sine soldater til Golfen. Modstridende forklaringer Den amerikanske regering mangler ikke blot at fremlægge soleklare beviser for, at Hussein har masseødelæggelsesvåben. Den har også givet forskellige forklaringer - flere af dem er direkte modstridende - på, hvorfor USA er fast besluttet på at fjerne Hussein og besætte Irak. Kommentator: Terroristerne vil være tilfredse Paul Krugman, kommentator i avisen New York Times, skrev tirsdag, at det svarer til manden, der leder efter sine nøgler på fortovet, fordi der er bedre lys, selv om han tabte nøglerne i den nærliggende gyde. »Disse fyre ønsker at udkæmpe en konventionel krig. Eftersom al-Qaeda ikke er indstillet på det, så angriber de en anden, som vil. Og inde fra gyden ser terroristerne stærkt tilfredse på«, skriver Krugman om regeringens krigsplaner. Større modstand end ventet fra demokrater Selv om begge Kongressens kamre i sidste uge gav bred opbakning til Bushs ønske om en ny krig mod Irak, så var modstanden hos oppositionen i Det Demokratiske Parti langt større end ventet. De potentielle demokratiske præsidentkandidater i 2004 stemte alle for resolutionen, som gav Bush store magtbeføjelser til at føre krig. Patriotisk flodbølge i vente Hvis krigen bliver en realitet, vil USA uden tvivl blive ramt af endnu en patriotisk flodbølge. Det vil gøre det svært at forklare, hvorfor man ikke bakkede op om den siddende præsident. Blandt det demokratiske fodfolk i både Repræsentanternes Hus og Senatet var der imidlertid mange kritiske røster, som argumenterede, at Det Hvide Hus ikke har fremlagt entydige beviser for, at Saddam Hussein besidder masseødelæggelsesvåben. Kritikerne siger også, at et felttog mod Irak sandsynligvis vil aflede opmærksomheden fra kampen mod USA's farligste fjende: terroristerne. Gore gik imod En enkelt mulig demokratisk præsidentkandidat uden for Kongressen - universitetslærer på deltid og Bushs modstander ved valget i 2000, Al Gore - vover at tale åbenlyst imod en krig mod Irak. Han advarer om, at for megen fokus på Irak kan svække kampen mod terrorismen. 'Skaber langt farligere situation »At blande disse to trusler sammen kan skabe en langt farligere situation i Irak og underminere effektiviteten af vort globale svar på al-Qaeda«, sagde Gore. Flere af Gores partifæller kritiserer ham for at bruge sagen til at lancere sig selv som præsidentkandidat igen i 2004, men Gore har åbenbart vurderet, at han er mere på linje med de demokratiske græsrødder end demokraternes nuværende ledelse. Ingen omtale Fronterne på den amerikanske hjemmefront er fortsat fastfrosne, i hvert fald når det gælder den politiske ledelse og kommentatorerne. Det er straks sværere at vurdere, om angrebet på Bali har ændret befolkningens indstilling til en Irakkrig. Kun to amerikanere blev dræbt og tre såret på Bali, og samtidig hærger en snigskytte Washington og omegn. Derfor har de amerikanske medier givet forbavsende lidt plads til tragedien, og amerikanerne bliver ikke bombarderet med informationer, som de gjorde sidste år, da USA selv var udsat for et terrorangreb.