EU-løsning på international straffedomstol

EU's udenrigsministre ventes mandag at blive enige om en fælles europæisk holdning til USA's krav om, at amerikanske statsborgere ikke må udleveres til Den Internationale Straffedomstol (ICC). USA har forsøgt at indgå aftaler med flere lande om ikke at udlevere amerikanere til ICC. Kun Rumænien, Israel, Østtimor og Tadsjikistan har indvilget, mens andre som Norge, Canada og Jugoslavien har sagt blankt nej. EU-landene, der i modsætning til USA alle har ratificeret ICC-traktaten, har dog været splittet i spørgsmålet. Særligt Storbritannien er fortaler for at efterkomme USA's krav om immunitet fra ICC, mens blandt andet Tyskland og Frankrig er imod. Rumænien indgik aftale med USA Sagen har hængt som en truende sky over det europæisk-amerikanske forhold, siden det i sidste måned kom frem, at Rumænien - et af ansøgerlandene til EU - havde indgået en aftale med USA. Det blev ikke bedre, da EU-kommissionen senere slog fast i en rapport, at medlemslande ikke kan indgå aftaler med USA om at give amerikanske statsborgere immunitet fra ICC uden at bryde traktaten. Problemet ventes nu løst med et forslag fra det danske EU-formandskab, der betyder, at de enkelte EU-lande godt kan indgå aftaler med USA om ikke at udlevere amerikanere til ICC, forudsat at de opfylder visse betingelser. 15 udenrigsministre mødes På et møde i Bruxelles mandag vil de 15 udenrigsministre formentlig enes om, at særlige ICC-aftaler er i orden, så længe de indeholder en garanti for, at amerikanere mistænkt for krigsforbrydelser retsforfølges i USA i stedet. Samtidig kan der blive tale om, at kun diplomater, soldater og andre udsendt af den amerikanske regering kan fritages for udlevering. »Der er gode chancer for, at ministrene enes om nogle detaljerede retningslinjer for, hvordan den slags bilaterale aftaler må se ud«, siger en EU-kilde. Ud over ICC-spørgsmålet skal udenrigsministrene tage stilling til en række andre svære spørgsmål. Kalininigradpas Blandt andet et andet dansk forslag om et såkaldt Kaliningradpas, der skal sikre passage mellem det russiske hovedland og Kaliningrad-enklaven, som efter østudvidelsen bliver fuldstændig omringet af EU-lande. Ministrene skal også diskutere, hvordan de 10 nye lande passes ind i formandsrækkefølgen efter udvidelsen. EU-formandskabet, der roterer blandt medlemslandene hvert halve år, følger i dag en nogenlunde alfabetisk orden. Hvis den bibeholdes, vil det betyde, at Cypern bliver formandsland i sidste halvdel af 2004 - seks måneder efter sin optagelse i EU - efterfulgt af Letland og Litauen. Man regner med, at det tager to-tre år at forberede et formandskab, så Danmark har foreslået, at de nye lande holdes uden for formandskabsrotationen indtil 2006. Situationen i Mellemøsten, Irak og Zimbabwe ventes også at komme på dagsordenen ved udenrigsministermødet.