Udlændinge ind i svensk valgkamp

Med en offensiv og kontroversiel række af forslag om flygtninge og indvandrere er det socialliberale Folkpartiet stormet frem i meningsmålingerne op til det svenske valg på søndag. Selv om Socialdemokraterne har anklaget Folkpartiet for at føre »Dansk Folkepartis politik«, er det med de 17 konkrete forslag - lige fra obligatorisk sprogprøve til fri indvandring af arbejdskraft - lykkedes at sætte integration på dagsordenen. Modtaget med åbne arme Og kritikken er prellet af på Folkpartiet, der altid har stået for en humanistisk kurs i udlændingepolitikken. I dag står partiet til at fordoble sin tilslutning og opnå 12-13 pct. af stemmerne. Den svenske befolkning har hidtil manglet et parti, der vil og tør tale frit om indvandrere og integration uden at bruge fremmedfjendsk retorik. Derfor er Folkpartiets forslag blevet modtaget med åbne arme af både debattører og almindelige mennesker. Pludselig er det muligt at sige, at »vi er åbne for indvandring, men vil have ret til at stille krav« uden at blive sat i bås med intolerante højrekræfter. Fri indvandring En vigtig del af Folkpartiets udspil er fri indvandring af arbejdskraft fra lande uden for EU, et forslag som de borgerlige partier sammen med Miljöpartiet er enige om, men som Socialdemokraterne og Vänsterpartiet stritter imod. De 17 punkter omfatter bl.a. også forslag om valgfrihed i sprogundervisningen og stærkere regler mod diskrimination. Ifølge en undersøgelse foretaget af avisen Dagens Industri i august er 80 procent af svenskerne positive over for indvandring af arbejdskraft, mens 71 procent er positive over for forslaget om en sprogprøve. Solstrålen i Gnosjö I Sverige har 1,6 mio. mennesker, svarende til ca. 20 pct. af befolkningen, indvandrerbaggrund. I debatten hører man mest om de store koncentrationer af arbejdsløse indvandrere i storbyerne som i bydelen Rosengård i Malmø. I virkeligheden er billedet mere blandet. Et eksempel er Gnosjö, en lille landkommune i Småland. Her er 30 pct. af indbyggerne første- eller andengenerationsindvandrere. Arbejdsløsheden er på blot 1,4 pct. Så byens borgmester, kristdemokraten Göran Aronsson, taler med en vis vægt i integrationsdebatten. Han er glad for, at spørgsmålet om indvandring og integration er kommet op i valgkampen. Hverken job eller sprogundervisning »Man må turde drøfte det. Nogle indvandrere har jo været her i to år og har stadig hverken fået job eller sprogundervisning. Vi må da udnytte deres kundskaber. Der er ingeniører, som går og gør rent. Det er jo en fejl«, siger Göran Aronsson. Han går ikke ind for forslaget om en sprogprøve. Det er efter hans opfattelse ikke rimeligt, blandt andet fordi indvandrerne har meget forskellige forudsætninger. Nogle er analfabeter, andre akademikere. Erhvervslivet hjælper »For os er indvandrerne en gevinst. Uden dem kunne vores erhvervsliv ikke fungere. De er dygtige«, fastslår borgmesteren. Han henviser til 'Gnosjö-ånden', et begreb i svensk debat, når han skal forklare, hvorfor beskæftigelse og integration lykkes i Gnosjö. 'Gnosjö-ånden' drejer sig om foretagsomhed og sammenhold. Kommunen har 10.106 indbyggere og ca. 360 fremstillingsvirksomheder. Iværksætterånden er udpræget, og 65 pct. er beskæftiget i erhvervslivet, hvilket er langt over landsgennemsnittet. Der er en række foreninger og flere kirker - Gnosjö ligger i det svenske bibelbælte - og kendetegnende er, at hvis man er aktiv i én sammenhæng, f.eks. som idrætsleder eller i en frikirke, så er man også aktiv i politik eller andre dele af kommunens liv.