Mellemøstkonflikt i Berlins undergrund

Millioner af mennesker myldrer hver dag gennem Berlins 50 undergrundsstationer, et perfekt sted at klæbe plakater op. Det er næsten ikke til at overse budskabet. Den jødiske menighed i Berlin ville også have lov til at hænge en plakat op. Den viser over hundrede portrætter af israelske børn og unge. Mange af dem havde et smil på, da fotografen knipsede. Trafikselskabet sagde nej I dag er de alle døde, ofre for palæstinensisk terror. Hensigten med plakaten var at få folk til at fundere over spørgsmålet: »Hvad hvis det havde været Deres barn?«. Plakaten kom aldrig op at hænge. Trafikselskabet, der driver hovedstadens U-Bahn, var bange for, at den ville provokere muslimer til hærværk og vold. Måske ville nogen blive skubbet ud på sporene. Fælles plakat Og så skyndte man sig at tilføje, at en tilsvarende palæstinensisk plakat også ville være blevet afvist. Derimod ville man gerne stille plakattavler til rådighed for en fælles israelsk-palæstinensisk plakat, der kunne stemme passagernes sind til eftertanke. Ikke et forsvar for Sharons politik Moishe Waks, der sidder i bestyrelsen for hovedstadens jødiske menighed, forsikrede forgæves, at hensigten med plakaten ikke var at forsvare Israels politik, men at få rettet lidt op på tingene. Dermed mente han, at tysk fjernsyn, efter jødisk opfattelse, giver befolkningen et skævvredet billede af konflikten mellem jøder og palæstinensere. For ham at se er det nemt at konstatere, hvor sympatien ligger: hos palæstinenserne. Alle de politiske korrekte hidser sig kun op, når det er palæstinenserne, det går ud over, mener Moishe Waks. Plakaten med de jødiske ofre ville måske have givet dem et lidt mere nuanceret syn på en kompliceret strid. NATO-modstandere også afvist Trafikselskabets ledelse kunne henvise til, at man før har afvist en plakat af politiske grunde. Det var i 1999, da Nato-modstandere ville til orde på stationerne. Også nu havde man ladet »fornuften råde«, mente direktøren. Idet man havde taget hensyn til »de særlige forhold i denne by«. Nazisternes massedrab på jøder fandt ganske vist sted langt fra Berlin, men det var ved skriveborde i denne by, planerne blev lagt. I dag lever der ca. 12.000 jøder i Berlin - en stor del af dem er kommet til i de senere år fra Rusland. Ukendt antal Hvor mange palæstinensere, der bor i Berlin, er uvist. Myndighederne har registreret ca. 7.500 libanesere, langt de fleste af dem flygtninge fra den lange borgerkrig. I dette tal indgår også statsløse palæstinensere. Men også blandt de ca. 12.000 berlinere, hvis nationale tilhørsforhold ikke er afklaret, menes der at være mange palæstinensere. Langt det største muslimske samfund i Berlin udgøres dog af tyrkerne: 126.000. Højspændte demonstrationer Også Berlin har nylig været skueplads for højspændte demonstrationer for og imod Israel. Et billede gik verden rundt: et palæstinensisk barn på fars ryg. Omkring livet havde barnet et bælte magen til det, selvmordsterrorister undertiden bærer. Politipatruljer Foran alle jødiske institutioner i Berlin - skoler, mødesteder, museer - patruljerer der døgnet rundt politi med maskinpistoler. Politibeskyttelsen er langt fra af ny dato. Men efter den seneste opblussen af den lange konflikt mellem israelere og palæstinensere er bevogtningen blevet mere påkrævet. Jødiske samfund i tyske byer melder om stadig mere hærværk, bl.a. på kirkegårde, men der er også forekommet overfald. Langt det store flertal af gerningsmændene er, eller formodes at være, tyske højreekstremister. Plakaten med de israelske terrorofre kom altså ikke op. Men på facaden af den jødiske menigheds center i Fasanenstrasse hænger et stort transparent med teksten »Berlins jøder for Israel«. Dét budskab kan ses af alle, der rumler forbi med S-toget.