FN-topmøde ligner en fuser

»Men I kan vel lytte lidt til trommerne«, sagde pressekvinden på Hotel Balalajka, hvor medierne lørdag sad og ventede på nyt om de fremskridt, Den Europæiske Union gjorde i forhandlingerne om en mere holdbar verden. Det blev til megen trommen og meget få fremskridt. På et vigtigt område som mere vedvarende energi på Jorden tegnede det til et regulært tilbageskridt og et nederlag til EU's forhandlere. Selv om EU's foreløbige spydspids i Johannesburg, miljøminister Hans Christian Schmidt (V), som altid var optimist. Kompromis Iran fik til opgave at frembringe et kompromisforslag. I det forslag har Iran - på vegne af hele gruppen af ulande - udraderet stort set alle konkrete mål om, at sol, vind og andre alternative energikilder skal udgøre en større del af det globale energiforbrug. »Vi har protesteret mod det iranske udspil. Vi fastholder helt klart målet om at øge industrilandenes andel af vedvarende energi med to procentpoint inden 2010«, sagde Hans Christian Schmidt i går eftermiddags, da han et kort øjeblik bremsede op i det omfangsrige Sandton-center, hvor FN's verdenstopmøde kulminerer i disse dage. Heller ikke målet om, at vedvarende energi skal fylde 15 procent af klodens samlede forbrug inden 2010, er med i iranernes papir. Det kan ikke helt udelukkes, at energikapitlet bevæger sig i en mere miljøvenlig retning, men chancerne er spinkle, vurderede flere kilder. »Jeg har simpelthen aldrig været så sur i mit liv. Det var meningen, at Iran skulle lave et samlende forslag, men det samler ikke noget som helst. Det piller alle mål ud«, sagde Pia Olsen fra Danmarks Naturfredningsforening, der er med i EU-kommissionens delegation. EU i defensiven I det hele taget fik man lørdag indtrykket af, at luften var ved at sive ud af EU's meget ambitiøse miljøballon. For nogle dage siden strammede EU ellers musklerne og krævede mere kontante forhandlinger med ministre for bordenden, men nu lader EU til at være tilbage i den defensive rolle, mens ulandene og USA i skøn samdrægtighed enes om ikke at enes om noget, der kan forpligte dem til en indsats for miljøet. Den danske miljøminister afviser dog energisk denne udlægning. EU har det især virkelig godt med ulandene, hævdede Hans Christian Schmidt. »Vi har en fantastisk god stemning mellem hinanden. Jeg synes, det bevæger sig godt«, sagde han. Han fremhævede ikke mindst den danske mærkesag om større bæredygtighed i produktion og forbrug, hvor der tilsyneladende er gode chancer for at blive enige om, at økonomisk vækst kan og bør ske uden tilsvarende stigende miljøbelastning. Hans Christian Schmidt tror på, at topmødet ender med en aftale om, at man inden for de næste ti år skal have fundet en formel, der kan løse problemet. Vigtige ord Helt i topmødeånd har striden blandt andet stået om, hvilket ord der skulle bruges til at beskrive denne adskillelse mellem vækst og miljøbelastning. Resultatet er ordet »delinking« - afkobling - og det er miljøministeren tryg ved. »Det efterlader ingen tvivl i mit sind«, lød det fra Hans Christian Schmidt, mens et andet medlem af den danske delegation, Lars Georg Jensen fra Verdensnaturfonden, var noget mere skeptisk. »Men nu er diskussionen om at splitte vækst fra miljøbelastning i det mindste kommet på dagsordenen. Det er i sig selv en sejr. Det er bare umuligt at vurdere, hvor højt oppe på dagsordenen, det står«. Den gennemgående stemning på det globale megamøde om en bæredygtig udvikling ligger lysår fra Hans Christians Schmidts optimisme. I går lagde forhandlerne an til den sidste maratondyst om de mange udestående problemer, som gerne skulle være løst, inden stats- og regeringscheferne i dag og i morgen lander i byen. Lunken forestilling Og hvis ikke centrale personer - som for eksempel EU-formand Anders Fogh Rasmussen - ankommer med esser i ærmerne, tegner topmødet til at blive en lunken forestilling. Selv ellers positivt indstillede delegerede er begyndt at bruge ord som »fuser«. EU's flotte katalog med 14 punkter, der skulle frelse miljøet, mindske fattigdommen, øge sundheden, forbedre menneskerettighederne og øge demokratiet i ulandene tegner i det store og hele til at ende i en sørgeligt laset forfatning. Det skyldes i høj grad, at EU indtil videre har udelukket nye og håndfaste indrømmelser på bistand og afvikling af unionens og USA's hellige ko: landbrugsstøtten. Det er usandsynligt, at der kommer flere penge på bordet end lovet ved tidligere topmøder.