Terror på græsk dagsorden i 27 år

Efter 27 års frustrationer og gentagne fiaskoer har de græske myndigheder endelig haft sit første afgørende gennembrud over for en af verdens mest diskrete terrororganisationer, 17. November, kaldet 17N. En bombeeksplosion sidste lørdag i Piræus' havn har løftet sløret for guerillagruppens hemmelige aktiviteter. En mistænkt morder er i politiets varetægt og har ført myndighederne til gruppens centrale våbenlager i Athen. I går fandt politiet et våbenlager mere, også i Athen. En græsk-ortodoks ikonmaler og præstesøn, Savvas Xyros, 40, som sprængte sin hånd i småstykker i det forkludrede bombeattentat, blev pågrebet efter eksplosionen og befinder sig nu på et hospital i Athen under massiv politibevogtning. »Det er den fejltagelse, som vi har ventet på i alle disse år«, sagde en politiinspektør, efter at et håndvåben fundet i nærheden af den kvæstede Xyros blev forbundet til et 17N-drab i 1984. Torsdag oplyste politichef Fotis Nassiakos, at Xyros' fingeraftryk svarede til dem, der blev fundet på en bil fra et mord i 1997. Våbenfund Dagen før opdagede antiterrorkorpset det, som de benævnte 17N's »vigtigste skjulested« i en kælderlejlighed i hovedstaden, som Xyros angiveligt har lejet under falsk navn i de sidste otte år. Ved en senere lejlighed blev en betydelig samling håndvåben, raketter og bazookaer samt en computer, parykker, forklædninger og et banner med påskriften 17N fremvist for pressen. »Vi har fundet terrorgruppen 17. Novembers tilholdssted«, sagde politichef Fokis Nassiakos. Fingeraftrykkene beviser den tilbageholdte mands tilstedeværelse under mordet på den græsk-engelske skibsreder Costas Peratikos i Piræus for fem år siden, siger politiet. Peratikos blev dræbt uden for sine kontorer af to mænd, mens en tredje ventede i en bil nærheden for at komme hurtigt væk. Trioen blev tvunget til at forlade køretøjet, som ikke ville starte, og flygtede i en taxa. 23 ofre Den ultranationalistiske marxistiske organisation har i de sidste tre årtiers myrderier krævet 23 ofre, tilsyneladende ustraffet. Aldrig før har græsk politi pågrebet, dræbt, såret eller så meget som set et medlem af organisationen. »Det kan måske tyde på enden for en af verdens mest ondsindede organisationer«, siger Magnus Ranstorp fra Center for Studier af Terrorisme og Politisk Vold på St. Andrews Universitet i Skotland. Ranstorp understreger, at ud over organisation og målrettethed havde myndigheder brug for »held« for at opnå et gennembrud i terrorefterforskningen for alvor. Ifølge lægerne på Evangelismos Hospital i Athen, hvor Xyros i går var under behandling, er han i en kritisk tilstand med alvorlige kvæstelser i ansigt, bryst og den ene hånd. Indtil videre har det ikke været muligt for antiterrorkorpsets efterforskere at forhøre ham. OL forude Den græske ministerpræsident, Costas Simitis, roste i en tale efter attentatet politiets og justitsministeriets arbejde, men sagde også, at der stadig var arbejde at gøre i kampen mod terrorismen. »Der er stadig arbejde at gøre med at infiltrere netværket, indsamle beviser og anholde alle de ansvarlige. Det er vores mål at udslette terrorismen. Det er tid til handling, ikke ord«, sagde han. Grækenland, som er værtsland for de olympiske lege 2004, har været under stærkt pres fra udenlandske regeringer for at slå ned på 17N. Et hold britiske politimænd fra Scotland Yards antiterrorkorps har samarbejdet med græsk politi siden drabet på en britisk forsvarsattache, brigadechef Stephen Saunders, i juni 2000. 17. November kæmper for omstyrtelse af det kapitalistiske samfund og oprettelse af en venstreekstremistisk stat. Hidtil har amerikanske diplomater og militærpersoner samt græske politikere, industriledere og tyrkiske diplomater været mål for deres aktioner. Væbnet revolution Navnet stammer fra den dag i 1973, da den græske militærjunta brugte kampvogne for at knuse en opstand af studerende og arbejdere ved Athens polytekniske læreanstalt. I begyndelsen fulgte 17N en yderliggående marxistisk dagsorden, der stræbte efter en væbnet revolution mod amerikansk imperialisme, og organisationens mål var i almindelighed i overensstemmelse med en befolkning, som følte sig krænket af relationerne mellem oberstens diktatur og den daværende amerikanske regering. December 1975 meldte organisationen sin ankomst med drabet på CIA's chef i Athen, Richard Welch, da han forlod en julefest. Hans bil blev omringet af tre mænd, der åbnede ild på klos hold og dræbte ham med en kaliber .45- pistol, som siden hen skulle blive gruppens varemærke. Samme våben er efterfølgende blevet brugt ved 11 drab. I den første af mange meddelelser, som blev offentliggjort i et venstreorienteret dagblad efter attentaterne, retfærdiggjorde 17N nedslagtningen af Welch ved at påstå, at »CIA skulle stå til ansvar for deres støtte til militærjuntaen«. George Kassimeris, politisk kommentator, der har specialiseret sig i organisationens arbejdsgange, mener, at det er en enestående organisation: »Det, der adskiller 17N fra andre terrororganisationer, er dens udholdenhed og forbløffende evne til at undgå infiltration«.