Slovenien: Udvidelse kan blive forsinket

Hvis der overhovedet har været sat penge af til det på det sparsomme danske budget for det kommende EU-formandskab, bør statsminister Anders Fogh Rasmussen nok lige tøve en kende med at bestille champagne til topmødet i København til december. Det kan nemlig godt være, at der ikke bliver så meget at fejre alligevel. Mødet skal meget gerne ende med en historisk aftale om optagelse af ti nye medlemslande i EU, men et af ansøgerlandene, Slovenien, tvivler på, at tidsplanen holder. Den slovenske udenrigsminister, Dimitrij Rupel, tror derimod at det bliver Grækenland, der får æren af at lægge hus til aftalen. »Jeg ville blive utroligt glad, hvis aftalen blev indgået allerede i København, men det bliver svært. Tidsplanen er meget stram, og som det ser ud nu, bliver det i Athen og ikke i København, at aftalen forhandles færdig«, siger Dimitrij Rupel. Principielt problem med diskrimination Problemet er, at EU har vedtaget en tidsplan, hvor de nuværende 15 medlemmer først i starten af november skal lægge sig fast på, hvor stor en del af EU's landbrugstilskud de nye lande skal have del i. Derefter skal EU's udspil forhandles på plads med ansøgerne, og det bliver meget svære forhandlinger. »Vi kan godt leve med den tidsplan, og selvom det skulle glippe i København, så aftalen først falder på plads i starten af 2003, så kan vi stadig godt nå at blive fuldgyldige medlemmer af EU og deltage i valget til Europaparlamentet i 2004«, siger Dimitrij Rupel. Han regner dog ikke med, at det bliver Slovenien selv, der bliver årsag til en eventuel forsinkelse. Landet er blandt dem, der er længst fremme med hensyn til at efterleve de mange krav, EU stiller til de nye medlemmer. Og diskussionen om de direkte tilskud til landbruget har langt større betydning i andre ansøgerlande - især i Polen. »Vi kan sagtens overleve med de forslag, der er fremme nu. Men vi har et problem med det principielle i, at ansøgerlandene diskrimineres. Når de nye lande bliver medlemmer, skal de behandles på lige fod med de andre. Men jeg kan godt forstå, at der skal være en overgangsperiode«, siger Rupel. Sloveniens krav Slovenien har dog også en række krav, som de ønsker at få opfyldt i de kommende forhandlinger. Landets økonomiske situation er faktisk så god i forhold til de andre ansøgerlande, at Slovenien kan ende med at blive nettobetaler til EU's budget. Men velstanden i landet er meget ujævnt fordelt geografisk, og derfor håber slovenerne på, at de kan få lov at dele landet op i tre regioner, så den fattige østlige region stadig kan modtage EU-tilskud. Han regner dog med, at de kommende forhandlinger med det danske formandskab vil forløbe godt' og understreger, at de to lande har et fint forhold til hinanden. »Danmark vil være ansvarlig for det sidste stykke af vejen. Det er et vigtigt øjeblik i historien, og jeg tror, at de vil gøre det godt«, siger Dimitrij Rupel.