Kinesisk kritik af ny militærdoktrin

Kina kritiserede onsdag i kraftige vendinger præsident George W. Bushs nye 'slå-først doktrin', der lægger op til brug af forebyggende angreb for at forhindre terrorangreb mod USA. I en ledende artikel i det officielle dagblad China Daily hed det, at den nye amerikanske politik ikke kan retfærdiggøres, navnlig ikke for store, magtfulde lande. Det engelsksprogede dagblad noterer, at den nye Bush-doktrin er kommet som et chok for det internationale samfund. »Bush-regeringen udviser ikke alene en mangel på den form for diskretion, som en global magt bør vise, men udstiller også sin ukloge ambition om at misbruge sin magt i forsøget på at opnå hegemoni«, hedder det i China Daily. Kina, der har tilsagt USA sin støtte i kampen mod den internationale terrorisme, mener, at internationalt samarbejde er det eneste effektive middel til at imødegå velorganiseret terrorisme. Foruroliget Kina Kina er i stigende grad blevet foruroliget over den langvarige, amerikanske tilstedeværelse i Afghanistan, der grænser op til Kina. Det begyndende militære samarbejde mellem Indien og USA øger også den kinesiske frygt for at blive omringet. Præsident Bush nævnte den nye doktrin første gang 1. juni, da han sagde, at forebyggende angreb er nødvendige i kampen mod terrorister og tyranner. Bemærkningen blev opfattet som værende i første række rettet mod Osama bin Ladens al-Qaeda-bevægelse og den såkaldte 'ondskabens akse' omfattende Irak, Iran og Nordkorea. Den nye doktrin, der ikke er endeligt udarbejdet, men som det nationale sikkerhedsråd arbejder på at kunne fremlægge til efteråret, skal erstatte den hidtidige doktrin fra den kolde krig, der gik ud på inddæmning og afskrækkelse af potentielle fjender. Defensiv intervention En højtstående, anonym embedsmand siger til dagbladet Washington Post, at den nye doktrin ikke helt vil gå bort fra inddæmning og afskrækkelse, men vil blive udvidet med »forebyggende og defensiv intervention« som muligheder for at ramme fjendtlige nationer eller grupper, der synes at forberede brug af masseødelæggelsesvåben mod USA. Ved at udforme den nye doktrin som en formel, national sikkerhedsstrategi tvinger Bush militæret og efterretningstjenesterne til at gennemføre nogle af de mest omfattende forandringer i deres historie. Der er allerede en ophedet debat i den amerikanske administration og blandt forsvarseksperter om, hvilke ændringer der skal gennemføres, og om hvorvidt forebyggelsesangreb er realistiske. Embedsmænd, der er i gang med at udforme den nye doktrin, siger, at USA er nødt til at gå videre end afskrækkelse på grund af 11. september. »Fjendens natur har ændret sig, truslernes natur har ændret sig, og derfor må svaret på dem også ændre sig«, siger en embedsmand, der medgiver, at terrorgrupper ikke har noget territorium at forsvare, og at det »ikke er klart, hvordan man kan afskrække et angreb som det, der blev gennemført 11. september«. Absolutte beviser Forsvarsminister Donald Rumsfeld forklarede den nye doktrin på et NATO-møde i Bruxelles sidste torsdag, hvor han understregede, at alliancen ikke kunne vente på »absolutte beviser«, før den reagerer mod terrorister eller truende lande, der besidder nukleare, biologiske eller kemiske våben. Udredningen blev modtaget med nogen kølighed. NATO's generalsekretær George Robertson bemærkede, at NATO er og forbliver en defensiv alliance. »Vi går ikke ud og leder efter problemer at løse«, sagde han. Forsvarsanalytikeren Harlan Ullman peger på, at selv om forebyggende angreb ser tillokkende ud på papiret, så bliver det langt mere kompliceret og risikabelt, hvis man graver lidt dybere. Der er en risiko for, at en krise kan eskalere og lægge pres på begge sider for at 'bruge våbnene eller miste dem' ('use it or loose it'), som er den gængse sprogbrug i det nukleare skakspil. Selv tilhængere erkender, at den mere aggressive doktrin kræver en anderledes og langt bedre efterretningsvirksomhed, end den USA besidder i dag. Forebyggende Michelle Flournoy fra Center of Strategic and International Studies i Washington mener, at forebyggende angreb er det bedste af mange dårlige muligheder, når man ser, hvorledes masseødelæggelsesvåben findes i lande, der støtter terrorister. »I nogle tilfælde kan et forebyggende angreb på en modstanders mulighed for at bruge masseødelæggelsesvåben være det bedste og eneste valg for at afværge et angreb på USA«, siger hun. I den nye doktrin er brugen af atomvåben den sidste udvej, men de kan anvendes til at ødelægge biologiske våbenlagre på grund af den voldsomme hede, der udvikles. Men Pentagon fokuserer på at udvikle konventionelle våben til at spore og ødelægge våbenarsenaler og i særdeleshed missiler, der kan fremføre dem. »Vi ønsker at anvende minimal magt til at gennemføre vore militære mål, hvis muligt med konventionelle våben. Vi ønsker ikke at overtræde atomtærsklen, med mindre der er tale om en ekstrem, national nødsituation«, siger Stephen M. Younger, leder af Pentagons Defense Threat Reduction Agency, der blev skabt i 1998.