Dør på klem for netsurfere i Kina

Lyt til artiklen

Pludselig kan enhver lytte til BBC's udsendelser via internettet - selv i Kina. Normalt er webstedet blokeret af den kinesiske censur, som også hindrer adgangen til hundredvis af andre udenlandske nyhedssider, Falun Gongs websteder og mange hjemmesider på kinesisk. Det er ikke blot BBC, som fra den ene dag til den anden er blevet tilgængelig på nettet, men også Reuters, CNN, Washington Post og flere andre amerikanske aviser. Normalt er disse hjemmesider også blokeret af de kinesiske myndigheder, som ikke vil kommentere, om de nu er permanent tilgængelige. Og vi kan stadig ikke komme ind på eksempelvis Time Magazine eller Voice of America. På internetcaféen OnOff i det nordøstlige Beijing sidder en ung mand i en T-shirt prydet med billeder af Kinas fodboldlandshold. Han er inde på en kinesisk debatside på sina.com. Dagens emne: Er universiteternes optagelsesprøver for skrappe? Nyheder udefra »Jeg er ikke så interesseret i BBC eller Washington Post. De er ikke så relevante for mig«, siger han. Hans engelsk er formfuldendt, så den manglende interesse skyldes åbenbart ikke sproglige vanskeligheder. Han hedder Zhao til efternavn, men vil ikke oplyse sit fornavn. De øvrige netsurfere på caféen giver udtryk for lignende synspunkter, men én af dem siger: »De hjemmesider burde i hvert fald ikke være spærret for os«. En af mine kinesiske venner fortæller: »Når jeg ikke kan komme ind på Washington Post, plejer jeg at gå ind på International Herald Tribune. Den er sjældent spærret, og den har som regel de interessante artikler om Kina fra Washington Post«. Uigennemskueligt censursystem Censursystemet virker helt uigennemskueligt, hvilket illustreres af, at man som regel ikke kan åbne news.bbc.co.uk, mens man via bbc.co.uk. godt kan få adgang til BBC's nyhedsudsendelser og netnyheder. Det er ikke første gang, censurtågen letter over bestemte hjemmesider. Da Stillehavslandene i efteråret holdt topmøde i Shanghai, forsvandt den kinesiske mur på internettet pludselig. Alle besøgende toppolitikere med USA's præsident, George Bush, i spidsen samt de tusinder af tilrejsende journalister kunne uden besvær åbne deres sædvanlige yndlingssider på nettet. Men så såre mødet var overstået, og deltagerne rejst hjem, var den elektroniske mur atter på plads. Det samme skete under Bushs besøg i Beijing i februar. Da var der svingdøre i brandmuren. Fænomenet kendes også fra flere internationale konferencer i Kina. I disse dage har den kinesiske hovedstad besøg af 500 erhvervsledere fra hele verden. De deltager i den årlige konference for World Trade Promotion Organizations. Det fører til, at internettet bliver mere tilgængeligt herfra. Ambivalens Det regerende kommunistparti har en dybt ambivalent holdning til internettet. Myndighederne støtter borgernes adgang til nettet, fordi det kan være med til at sætte fart i den økonomiske og videnskabelige udvikling. Hvis man ønsker netadgang, behøver man ikke skaffe sig en internetudbyder. Man ringer bare til nogle numre - og betaler almindelig takst for samtalerne - og så er man tilkoblet. Samtidig blokerer styret altså en række følsomme internetadresser. Men netsurferne finder alligevel hurtigt frem til de sider, de vil se. De går nemlig via såkaldte proxyservere, altså servere, der stiller brugerne videre til andre adresser på internettet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her