Der er foretaget arrestationer »af personer, som kan have forbindelse til terrorhandlingen« torsdag i havnebyen Kaspisjk i den russiske republik Dagestan, sagde Nikolaj Patrusjev, chef for den russiske efterretningstjeneste FSB fredag. Russiske medier søgte forgæves konkrete oplysninger, men ifølge Patrusjev var terrorangrebet formentlig »en følge af begivenhederne i den tjetjenske republik«, der grænser til Dagestan. Dødstal stiger til 41 Dødsofrenes antal nåede fredag eftermiddag op på 41, heraf 17 børn. 22 blev dræbt på stedet, da en fjernstyret landmine eksploderede torsdag morgen. Den indeholdt ifølge Dagestans FSB mellem 3 og 5 kg trotyl og sprang under en parade i anledningen af årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig. Flere af de 110 sårede betegnes som i livsfare. 'Khalilov gjorde det' Kilder i FSB i Dagestan sagde fredag til nyhedsbureauet Itar-Tass, tilsyneladende uafhængigt af Patrusjevs udtalelser, at kommandant Rapani Khalilov står bag terrorangrebet. Khalilov skal i august og september 1999 have deltaget i angreb fra Tjetjenien ind i Dagestan, efter at islamiske fundamentalister, såkaldte wahhabister, havde udråbt en muslimsk republik. Khalilov skal stå bag mindst ti terrorangreb i Dagestan i de sidste to år. Advarsel mod forhastede konklusioner Mens dagestanske og russiske myndigheder var hurtige til at pege på Tjetjenien som arnested for terrorhandlingen, advarede Viktor Kasantsev, Putins repræsentant i Sydrusland, imod »forhastede konklusioner«. Kaspijsk med 12.000 indbyggere huser store militærforlægninger og var udsat for et endnu blodigere terrorangreb i november 1996 imod en boligblok med russiske grænsestyrker og deres familier. Det kostede 68 livet og er et af de mange terrorangreb, som tjetjenske oprørere har fået skylden for, men som aldrig er blevet opklaret. Kan være provokation fra FSB Flere moskovitter, som Politiken talte med fredag om det seneste terrorangreb, giver tjetjenere skylden, men endnu flere tvivler. »Endnu er det jo aldrig bevist, at de optræder så kynisk. Det kan lige så godt være en provokation fra FSB for at få endnu friere hænder i Tjetjenien, hvor det går dårligt med at udradere oprørere««, siger den 28-årige jurastuderende Ivan Rushailo. Kaviarmafiaen Ifølge Itar-Tass er seks russiske soldater dræbt i Tjetjenien i samme døgn som terrorangrebet i Dagestan. Den 32-årige Natasja, der kun vil opgive fornavn, siger: »Der er så meget intern ballade i Dagestan, så det kan være kaviarmafiaen eller andre der, som blot vil afstabilisere den republik yderligere«. Efter terrorangrebet i Kaspisjk i 1996 var der formodninger om, at det var udført af mafiaen som en advarsel imod angreb på kaviarsmuglere ved Det Kaspiske Havn. 'Afgørende prøve for Putin' Flere moskovitter siger, at dette er en afgørende prøve for Putin. »Min tillid til ham står og falder med, om han kan afsløre denne forbrydelse. Vi kan ikke leve med mere uopklaret terror, som tjetjenere per automatik anklages for««, siger den 63-årige Nina Aleksejevna. Kræver regeringens afgang Kommunisternes formand Gennadij Sjuganov bruger terrorangrebet i partiets kampagne for regeringens afgang. »Dette viser, at det nuværende regime ikke kan beskytte landets borgere««, siger Sjuganov til Itar-Tass. 30 nationaliteter Dagestans to millioner indbyggere fordeler sig på over 30 nationaliteter med store interne konflikter. Hovedparten af befolkningen er moderate sunni-muslimer, men de omtalte wahhabister har deres centrum i Dagestan, hvor wahhabisme blev forbudt i 1999. Listerne over dødsofre i Kaspijsk viser, at hovedparten var soldater og officerer og den næststørste gruppe børn af muslimske familier. Den Røde Plads rømmet Den Røde Plads i Moskva blev sent torsdag rømmet for de tusinder af mennesker, der var til festkoncert på sejrsdagen. En anonym bombetrussel viste sig at være falsk alarm, men mange udtrykte glæde i den russiske hovedstad over, at også fredag var fridag, så de kunne undgå metroen og andre tætbefolkede steder. I Moskva er overvågningen mærkbart skærpet. Det samme er kontrollen af især kaukasisk udseende menneskers dokumenter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Omar Alkhatib
I mange år insisterede jeg på, at jeg var dansker som alle andre. Men det passer jo ikke
Lyt til artiklenLæst op af Omar Alkhatib
00:00
Klumme af Christian Jensen




























