Ny socialistleder på hårdt arbejde

Det store franske socialistparti lider stadig under valgchokkets eftervirkninger. Og nu skal man ud i endnu en hård valgkamp, under ledelse af en mand, der nok er et overmåde kvikt hoved, men som ikke har den fødte leders udstråling. Francois Hollande, 47. Lionel Jospin sagde farvel til det politiske liv, samme aften som han var blevet besejret af højreekstremisten Jean-Marie Le Pen. Med ét stod socialistpartiet uden leder. Hvem skulle nu sætte nyt mod i de slagne tropper og føre dem til sejr ved parlamentsvalget i juni? Formentlig den sidste chance i flere år for at tage revanche for ydmygelsen af deres præsidentkandidat. Ingen magtkamp En intern magtkamp netop nu ville være katastrofal. Francois Hollande var den selvfølgelige kompromiskandidat. I de sidste fem år har han været partiets 1. sekretær, det vil sige dets daglige leder. En post, der kalder på en formidler, én, der mestrer at padle mellem de ideologiske strømninger i det vidtfavnende, urolige parti. Overset og overhørt Socialisternes nederlag er ikke mindst blevet forklaret med, at Jospin og partiet havde mistet evnen til at høre græsset gro. Havde de lagt øret til, måtte de da have fornemmet, hvordan så mange af deres traditionelle vælgere følte sig overset og overhørt af alle andre end Jean-Marie Le Pen. Socialistpartiet har måttet høre for, at det er blevet for elitært, og at dets ledere færdes i deres eget lukkede rum. At partiet er blevet overtaget af ENA'ere. Dream team ENA er et fransk fænomen, en administrationsskole, der kun optager de ypperste af universiteternes kandidater, omstøber dem i samme form og sender dem ud på nøgleposter i staten - og derfra tit ind på højt niveau i politiske partier til både højre og venstre. Chirac er fra ENA. Jospin er fra ENA. Hollande er fra ENA. Hollandes kone, nu forhenværende familieminister Ségolène Royal, er for resten også fra ENA. Stort set alle af en vis vægtfylde i Jospins kabinet har været forbi ENA, inden deres karriere tog fart. De har yderligere et fælles træk: De kommer fra det solide eller lidt højere borgerskab. Francois Hollandes far var læge. Da Lionel Jospin dannede sin første regering i 1995. talte man om hans dream team . Ifølge Jospin var Hollande »den bedste af os alle«. Han fik ingen ministerpost, men ansvaret for partiets ve og vel. Demoraliseret Nu skal Hollande for alvor leve op til den smigrende karakteristik. Opgaven er tung. Partiet virker lettere demoraliseret og desorienteret, efter at Front National er blevet Frankrigs største arbejderparti. Man har erkendt, at det program Jospin gik til valg på, ikke havde folkelig appel nok. Derfor filer man det nu til i håb om at vinde de frafaldne tilbage, dem med de laveste lønninger, den højeste ledighed og den største angst for at blive hængt af i globaliseringsraset. Men der er grænser for, hvor meget man kan ændre i programmet, uden at man samtidig mister troværdighed. Lionel: Ikke-socialisterne valgprogram Det var slemt nok, at Lionel Jospin lagde ud med at erklære, at hans valgprogram ikke var socialistisk. Hvorefter han fik travlt med at lægge kursen flere streger til venstre, fordi det første budskab havde forvirret kernevælgerne. Lidt løjerligt er det jo at have et socialistisk parti, der ikke vil være socialistisk. Selvfølgelig er Jospin også internt blevet kritiseret for at have fejltydet folkestemningen og ført en uinspireret valgkamp. Hans gamle finansminister Dominique Strauss-Kahn har sagt det mest brutalt: »Når man taber, er det, fordi man ikke har været god nok«. Den øvrige venstrefløj er i en endnu mere trist forfatning. Kommunisterne frygter den endelige udslettelse, og De Grønne har svært ved at finde et par temaer, der giver genlyd i befolkningen. Æren eller magtkamp Skulle venstrefløjen alligevel gå hen og vinde valget til nationalforsamlingen i næste måned, vil Francois Hollande kunne tage hovedæren, og dermed vil han være det første bud på en ny premierminister. Løber socialisterne ind i endnu et nederlag, vil partiet ikke blive skånet for en magtkamp. Samtidig med at Francois Hollande skal føre sit parti til sejr, skal han genvinde sit mandat i departementet Corèze, der ellers er Chiracs eget baroni. Hollande er tillige borgmester i Tulle. Godt for ham og hans 16.000 bysbørn, at han tænker så rapt og har så fænomenal en arbejdskraft.