Israels premierminister, Ariel Sharon, foreslog søndag aften USAs udenrigsminister, Colin Powell, at USA organiserer en international konference om Mellemøsten, sagde Sharon efter sit møde med amerikaneren søndag aften. USAs udenrigsminister Colin Powell bakker op om ideen, sagde Sharon til Reuters. En talsmand for Powell bekræfter, at han har drøftet initiativet med Sharon. »Men det er nødvendigt med flere drøftelser med begge parter, før vi kan se, hvordan vi gør det og hvor en sådan konference kan holdes«, sagde en anonym talsmand for udenrigsministeren. På neutral grund »Konferencen under USAs auspicier skal finde sted på neutral grund og samle repræsentanter fra Israel, Palæstina, Egypten, Jordan, Marokko, Saudi-Arabien og Gulf-staterne«, sagde den israelske talsmand, Raanan Gissin. »Den saudiarabiske fredsplan kan gennemgås i detaljer, og så vil Israel få mulighed for at give sit besyv direkte og uden omsvøb«, tilføjede han. Weekendens vold
Sharon foreslår en amerikansk ledet Mellemøst-konference
Lyt til artiklen