Slaver hjemsøger USA's firmaer

De ejede, forsikrede og lejede slaver ud. De lånte penge ud til plantageejere, og de hjalp med at fange bortløbne slaver. Mange af USA's største og mest respekterede virksomheder byggede deres velstand på ryggen af krumbøjede, sorte slaver. Virksomheder skal retsforfølges Men nu indhentes de af fortiden - 137 år efter at det sidste skud blev affyret i den amerikanske borgerkrig - i form af et retsopgør. Sorte jurister og forskere forbereder at retsforfølge amerikanske virksomheder, som tjente penge på slaveri. De kræver både en undskyldning og erstatning til slavernes efterkommere, hvis forfædre blev kidnappet i Afrika, pisket, torteret, sat i tvangsarbejde, voldtaget og tvunget til som avlsdyr at producere børn og nye slaver til deres ejere. Kræver undskyldning Den 36-årige forsker, jurist og aktivist Deadria Farmer-Paellmann har i fem år forsket i amerikanske virksomheders engagement i slaveri før borgerkrigens udbrud i 1861. Hun har identificeret mindst 60 firmaer, som profiterede på slaveri. Farmer-Paellmann ønsker en national undskyldning for slaveriet og erstatning til slavernes efterkommere. De fleste firmaer ignorerer hendes henvendelser, men det kan de ikke længere. Tirsdag forberedte hun stævningen af tre virksomheder ved en distriktsdomstol i New York. Koalitionen Reparations Coordinating Committee (RCC) bestående af sorte politikere, advokater, akademikere, gejstlige og aktivister forbereder i hundredvis af lignende erstatningssager. Tre firmaer i sigtet I første omgang retter Farmer-Paellmann skytset mod tre virksomheder: Aetna, FleetBoston Financial Corp. og CSX. Aetna er USA's største forsikringsselskab, når det gælder sygesikring. Slaveforsikring Farmer-Paellmann rystede hele forsikringsindustrien, da hun i 2000 dokumenterede, at Aetna havde forsikret slavernes liv for plantageejerne. Aetna undskyldte samme år offentligt. Forløberen for Fleet var en bank, som blev grundlagt af slavehandleren John Brown fra Rhode Island. CSX byggede jernbaner med slaver som arbejdskraft. Firma afviser ansvar En talskvinde for CSX sagde mandag til avisen USA Today, at der ikke er »noget juridisk grundlag« for en retssag. Talskvinden tilføjede, at »det er misbrug af det juridiske system at anvende det til at grave over 100 år gamle sager op på bekostning af vore dages arbejdere og aktionærer«. Fleet har forholdt sig tavs. Mange efterkommere I stævningen anmoder Farmer-Paellmann retten om at bringe sagerne til en jury på vegne af alle sorte amerikanere, som er efterkommere af slaver. Det drejer sig om flertallet af USA's 36,4 millioner sorte. Hun mener, at de bør have erstatning for ubetalt slavearbejde og del i den profit, som selskaberne tjente på slaverne. Håber på national undskyldning Ikke blot selskaberne skal undskylde og betale erstatning. I det lange løb håber aktivisterne, at den amerikanske nation undskylder, og at Kongressen vedtager, at forbundsstaten også yder erstatning. De sorte slaver gjorde en stor del af det hårde arbejde for at opbygge Amerika. Knap fire mio. slaver I 1860 var 3.953.760 ud af en befolkning på 31.443.321 slaver. Virksomhederne vil næppe give sig frivilligt, men aktivisterne har stærke kort på hånden, hvis amerikansk erhvervsliv ikke er villig til at indgå en ordning. Pres på aktionærer Aktivisterne vil kræve, at pensionsfonde og andre store investorer undgår at købe aktier i firmaer med tilknytning til slavehandlen. Aktivisterne vil muligvis også presse aktionærerne til at tage emnet op på de årlige generalforsamlinger. Forbrugerboykot Sorte amerikanere skal overtales til at tage deres penge ud af banker med en blakket fortid og flytte deres forsikringer til selskaber uden slavefortid. Aktivisterne vil søge at hindre, at slavefirmaer kan fusionere med respekterede virksomheder. Arbejdspladser Nyuddannede sorte fra universiteter og andre lærepladser skal overtales til ikke at søge arbejde hos selskaber med en slavefortid. De sorte aktivistgrupper ved, at tiden er ved at løbe ud, og at slavetiden forsvinder længere og længere ud i glemslen. Det vigtigste for dem er imidlertid ikke enkeltfirmaerne, men en national undskyldning og et stort erstatningsbeløb fra forbundsstaten, som enten går direkte til sorte amerikanere eller til uddannelses- og socialprogrammer for dem. Racisme lever stadig Folkene bag kampagnen har den opfattelse, at den store kløft mellem hvide og sorte, når det gælder økonomi, uddannelse, bolig, sundhed, job og menneskelige relationer, har rødder i slavetiden. Det amerikanske samfund præges fortsat af racisme, og mange sorte siger, at de kun føler sig accepterede i storbyer som New York og San Francisco. Og selv her føler de sig diskrimineret og forfulgt af eksempelvis politiet blot på grund af deres hudfarve.