EU-opgør om udvidelsen truer under overfladen

EUs udenrigsministre tog fredag hul på en diskussion, der kan ende med at blive et mareridt for Danmark. Hvad må det koste, når EU efter planen til december byder 10 nye lande velkommen i unionen, og vil det være nødvendigt inden da at tage et opgør med EU's enorme landbrugsstøtte, der udgør halvdelen af EU's budget på 600 milliarder kroner? En række lande med Holland, Tyskland og Sverige i spidsen vil have garantier for, at prisen for udvidelsen ikke løber løbsk. Derfor vil de have, at EU-landene, inden de lukker de nye lande ind i varmen, forpligter sig til over en årrække at udfase landbrugsstøtten. Struktur og landbrug Over for dem står en række andre lande, som Danmark hører til. De frygter, at en diskussion om landbrugspolitikken og EU's strukturfonde vil forsinke hele udvidelsen. Især den danske regering har meget på spil, fordi forhandlingerne om udvidelsen efter planen skal gøres færdige under det danske EU-formandskab til efteråret. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) understreger, at det er vigtigt at holde emnerne adskilt, fordi det ikke er muligt at nå frem til en aftale om landbruget inden EU-topmødet i København til december. »Det er klart, at enhver konflikt kan forsinke processen, og derfor er det også vigtigt at vi har denne drøftelse i dag«, siger Per Stig Møller. 100 milliarder kroner Udenrigsministermødet i den spanske by Caceres er et såkaldt uformelt møde, hvor der ikke træffes beslutninger, men det er første gang, EU-landene på ministerplan drøfter prisen for udvidelsen. I sidste uge fremlagde EU-kommissionen sit bud på, hvad den vil koste, og prisen lyder på 100 milliarder kroner om året i 2004-2006. Med i prisen er, at de nye lande får adgang til EU's strukturfonde, der gives som udviklingsstøtte til blandt andet miljø, infrastruktur og fattige regioner. De skal også have fuld adgang til den prisstøtte, EU giver landbruget for at de kan konkurrere på verdensmarkedet. Direkte støtte Men landmændene i de nye lande skal i 2004 kun have 25 procent af den direkte støtte, som deres kolleger i de nuværende lande får i form af blandt andet hektarstøtte. Senere stiger de nye landes andel: I 2005 får de 30 procent og i 2006 35 procent. Prisen på 100 milliarder kroner om året i 2004-2006 kan de fleste EU-lande godt leve med, selv om nogen også mener, at det er for gavmildt over for de nye medlemmer. Det er trods alt inden for den ramme, som EU-landene aftalte i 1999. Endnu dyrere Problemet er, at ingen ved, hvad det vil koste efter 2006. De ved kun, at det formentlig bliver endnu dyrere, fordi ansøgerlandene er blevet lovet, at den direkte støtte skal trappes op hvert år, så de bliver ligestillet i 2013. Samtidig frygter budgetstrammerne med Holland, Storbritannien og Tyskland i spidsen, at det vil blive endnu svære at nedtrappe landbrugsstøtten, når først de nye medlemslande er kommet ind i varmen og er begyndt at modtage landbrugsstøtte. Til den tid skal de nye EU-lande selv sige ja, før støtten kan fjernes, og det vil de formentlig ikke være med til. Nødvendigt opgør Udenrigsminister Per Stig Møller erkender, at det er nødvendigt med et opgør med landbrugsstøtten, men siger, at tiden ikke er inde. Han vil dog ikke afvise, at landene kan enes om en principerklæring, men der bliver ikke tale om nogen løsninger. »Vores politik er, at vi går ind for frihandel, men vi kan ikke løse de komplicerede landbrugsforhandlinger inden december. Vi har tiden frem til 2006«, siger Per Stig Møller.