Klonet får har ledbetændelse

Verdens første klonede pattedyr, det skotske får Dolly, har udviklet ledbetændelse. Nu frygter forskere, at selve kloningsprocessen kan have givet fåret en genetisk fejl. Sygdommen har vist sig i fårets venstre bagben, oplyser professor Ian Wilmut fra det skotske Roslin Institut. Ledbetændelse er en ikke ukendt sygdom blandt får, men Dolly, der blev født i 1996, har udviklet den på et for sin alder ualmindelig tidligt tidspunkt. »Det faktum, at Dolly har ledbetændelse i så forholdsvis ung en alder kan tyde på problemer«, siger Wilmut til BBC. Ifølge professor Wilmut er det for tidligt at drage konklusioner. Han opfordrer i stedet bioteknologiske firmaer og forskningslaboratorier til at dele deres viden om klonede dyrs helbred for at finde ud af eventuelle fælles punkter. »Vi ved allerede, at der er en usædvanlig høj dødshyppighed for klonede dyr ved fødselstidspunktet. Hvad vi fortsat må studere er om sygdomme som ledbetændelse, som normalt forbindes med alder, optræder normalt (i forbindelse med klonede dyr red.), eller om hyppigheden er ændret«, siger Ian Wilmut ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Hvor gammel er Dolly? Fåret Dolly blev klonet af genetisk materiale fra et seks år gammelt hunfår og kan dermed principielt siges at være 11 år gammelt og ikke fem. »Videnskabsmand synes at tænke, at de mikse og matche dyregener på en kontrolleret måde, men rent faktisk er kontrol en illusion«, siger Sarah Kite, der er forsknings- og informationschef i den britisk union for afskaffelse af vivisektion. »Ingen forstår endnu helt, hvordan generne hænger sammen, eller hvilken effekt det vil have på de uskyldige dyr, der bliver udsat for bioteknologi«. Dollys skaber, Ian Wilmut, siger da også, at Dollys problemer viser, at de vil være meget overilet at klone menneskebabyer: »Jeg mener, at der allerede er rigeligt med beviser for, at det vil være komplet uansvarligt at overveje at skabe en person«, siger han ifølge Reuters. Herhjemme siger overlæge Ole Hartling, der er formand for Etisk Råds arbejdsgruppe om kloning, at det er interessant og spændende, om Dolly har fået en aldring med sig, fordi det kommer fra en celle, der er taget fra et voksent får. »Vi vil altid gerne finde årsagssammenhænge, men vi ved det ikke«, siger Ole Hartling til Ritzau. Onsdagens nyhed om grise, der er gen-designet til at producere organer, som ikke vil afstødes i mennesker, var reel. Men forskerne er alligevel alt for optimistiske, når de skønner, at griseorganer vil kunne indsættes i mennesker i løbet af få år, vurderer Ole Hartling. »De har løst det genetiske problem med organ-afstødning, men alle problemerne med, at man med dyreorganer kan komme til at indføre virus- og prionsygdomme (prioner er det forstadie til virus, der er årsag til kolgalskab red.) i menneskeheden, har de slet ikke løst«, siger Ole Hartling til Ritzau.