Det er ikke NATO's vilje til at hjælpe USA i krigen mod terror, der mangler - det er mere evnen. NATO er simpelthen ikke gearet til at svare igen mod terror, og det skal der nu laves om på. Det besluttede NATO's udenrigsministre, da de i går holdt topmøde i Bruxelles. I løbet af det næste år skal de 19 medlemslande udvikle en pakke med tiltag, der kan styrke alliancens muligheder for at svare igen på terror. NATO's generalsekretær, George Robertson, kom efter mødet i går ikke nærmere ind på, hvad terrorpakken skal indeholde. »Men vi skal blandt andet se på vores evne til at forsvare både militære styrker og civilbefolkningen mod terror, om vi er forberedt godt nok på at forhindre angreb med masseødelæggelsesvåben, og om vores styrker har den rette træning«, sagde George Robertson. Kritik NATO har fra flere sider været kritiseret for ikke at være parat til at bekæmpe terror, og alliancens bidrag til den amerikanskledede krig i Afghanistan har været beskedne, selv om de 19 medlemmer allerede dagen efter terrorangrebet 11. september besluttede, at det var et angreb på hele alliancen. Bortset fra at NATO har sendt fem AWACS-overvågningsfly til USA for at afløse amerikanske fly, sendt en flåde til Middelhavet og givet USA adgang til luftbaser, havne og luftrum, har alliancen ikke bidraget til krigen. Alligevel fastholdt George Robertson, at NATO spiller en stor praktisk rolle i den globale kampagne, og han fik opbakning fra USA's udenrigsminister, Colin Powell. »NATO er ikke på sidelinjen, og vi har været overvældet af de mange tilbud om støtte, vi har fået«, sagde Colin Powell. Det andet store emne på mødet var NATO's forhold til Rusland. Russerne ser med stor skepsis på NATO's planer om en udvidelse mod øst, der allerede næste år blandt andet kan komme til at omfatte de tre baltiske stater. Men Rusland har især efter 11. september været inde i varmen hos USA og Storbritannien, og NATO-landene understregede i går betydningen af et endnu tættere samarbejde med den tidligere fjende, hvis udenrigsminister, Igor Ivanov, i dag mødes med sine NATO-kolleger. Tættere på Rusland NATO foreslår derfor, at der oprettes et særligt NATO-Rusland Råd, der skal arbejde med de emner, hvor parterne har fælles interesser. Det kan blandt andet være bekæmpelse af terror, ikke-spredningsaftaler og nødhjælp. Men det blev understreget, at Rusland på ingen måde kan få veto over for NATO-beslutninger og ikke vil få indflydelse på den kommende udvidelse. »Lad mig understrege, at det ikke betyder, at Rusland bliver medlem af NATO, og de 19 allierede vil stadig kunne træffe beslutninger«, sagde Colin Powell. Alligevel betegnes tilbuddet til russerne som »stort« af den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), hvis de vel at mærke tager imod det. »Det betyder, at de ikke bare kommer med til desserten, men at vi får et forum, hvor de kan være med på lige fod og er med i alle beslutninger og drøftelser«, siger Per Stig Møller. Advarsel Flere NATO-lande advarer dog imod at gå for hurtigt frem i forhold til russerne, og hvad det tættere samarbejde kan indeholde, skal først ligge klar til det næste udenrigsministermøde i maj 2002. »Vi har brug for at tænke igennem, hvilke emner vi skal diskutere inden for rammen af de 19 lande, og hvilke inden for rammen af 20. Det jeg beder om - og der er flere andre ministre, der deler det synspunkt - er, ja vi er for, men lad os ikke forhaste os«, siger den tjekkiske udenrigsminister Jan Kavan til Reuters.