CIA-folk udløste blodigt fangeoprør

Det ryger stadig fra bygningerne, mens lig efter lig bliver båret ud af det mere end 100 år gamle fort Qala-i-Jhangi uden for Mazar-i-Sharif i det nordlige Afghanistan. Efter tre døgns kampe er fangeoprøret blandt de udenlandske Talebantilhængere forbi. Ikke en eneste fange er i live mere. Mellem 450 og 800 er blevet skudt inde i fængslet. Der ligger endnu mange lig i fortets have og i den sønderbombede fængselsgård. I de vestlige magters militærsprog er det blevet kaldt et oprør, det var også 'et masseselvmord', og det endte med at blive en nedslagtning af fremmede, begået af afghanske tropper fra Den Nordlige Alliance under ledelse af amerikanske og britiske specialstyrker. Ifølge øjenvidner var det amerikanere, som udløste oprøret. Generalens hovedkvarter Fortet, der blev bygget af tørrede lersten i 1800-tallet, er hovedkvarter for general Dostum fra Den Nordlige Alliance. I lørdags blev en del af det brugt til fængsel for mellem 450 og 800 udenlandske Talebantilhængere og al- Qaeda-medlemmer - ifølge alliancen var det pakistanere, tjetjenere, arabere og usbeker, som overgav sig fra den omringede by Kunduz. Flere vognladninger med fanger blev ikke undersøgt, inden de kørte ind i fortet. Derfor kan talebanerne godt have smuglet våben med ind, skriver flere britiske aviser. Det viste sig lørdag aften, da en tjetjensk fange sprængte en håndgranat, hvorved han selv, flere andre fanger samt to officerer fra Den Nordlige Alliance blev dræbt. 'Michael' og 'David' Men oprøret startede først søndag formiddag. To CIA-folk, klædt i afghanske dragter, begyndte at afhøre Talebanmedlemmer. Den ene blev kaldt 'Michael', den anden 'David'. Michael spurgte et Talebanmedlem, hvorfor han var kommet til Afghanistan. Svaret lød ifølge The Times: »For at dræbe dig«, hvorefter fangen sprang på CIA-manden. Michael nåede at skyde ham og tre andre fanger med sin pistol, inden han blev overmandet. »Talebanerne slog, sparkede og bed ham ihjel«, fortæller et vidne. Den anden CIA-mand, David, skød også en fange, inden han måtte løbe ud. Han sagde bagefter: »Det var umuligt at stoppe dem. De løb lige ind i skudlinien«. David spurtede hen over en gård og ind i hovedbygningen, hvor han ringede til sin befalingsmand på satellittelefon og sagde: »Jeg tror, Michael er død«. Gnist En anden gnist til oprøret søndag formiddag kan være, at Nordalliancens soldater var begyndt at binde nogle af fangerne. Ifølge en rapport var omkring 250 blevet bundet. Det skabte lynhurtigt frygt blandt fangerne for, at de ville blive henrettet. Efter at have overmandet Michael dræbte talebanerne omkring 20 fangevogtere fra Den Nordlige Alliance, tog deres våben og stormede et våbendepot. Her fandt de ifølge The Independent flere geværer, antitankvåben, morterer og geværgranater. På det tidspunkt ringede David over satellittelefonen til den amerikanske ambassade i Usbekistan og meldte: »Vi har mistet kontrollen over situationen. Send helikoptere og soldater!«. Han havde også tid til at advare to Røde Kors-medarbejdere, som sprang ud over fortets ydermur og undslap, inden deres bil blev sat i brand af fangerne. Tre timer efter oprørets start ankom der amerikanske og britiske specialtropper i Land Rovere, nogle i uniform, andre i civil. Ifølge vidner var det tydeligt at høre, at der kom øvede soldater til, fordi Nordalliancens vilde skudsalver blev afløst af enkeltskud, som kendetegner finskytter. Luftangreb Alligevel greb oprøret om sig. Fangerne var kun bevogtet af omkring 100 nervøse soldater fra Den Nordlige Alliance, så det lykkedes dem at erobre hele den sydlige del af fortet. Et vidne fortæller: »David bad sine overordnede om, at der blev sendt helikoptere og tropper ind for at hente os. De sendte omkring 40 amerikanske soldater, men helikopterne var for langt væk i Usbekistan. De ville i stedet bringe de såkaldte AC-130 gunships (ombyggede Hercules-fly med tre typer kanoner, red.) ind og bombe talebanerne. De ville smadre hele fortet og slå os alle ihjel. David sagde to gange, at det måtte de ikke gøre. Men de pressede på for at gennemføre luftangreb, og efter tre timer begyndte de«. »David blev ved med at sige, at vi skulle ud, inden det blev mørkt, ellers ville vi blive slået ihjel. Vi kunne ikke kigge over muren ind til talebanerne, det var for farligt. Det var en ubehagelig løbetur, men vi klarede den«, siger vidnet. Allerede søndag nat hævdede Den Nordlige Alliance, at den havde situationen under kontrol. Men det var slet ikke sandt. Nye bombninger Mandag genoptog amerikanerne bombardementet af fortet. En enkelt bombe ramte ved siden af målet og dræbte fem soldater fra Den Nordlige Alliance og sårede fem amerikanere. Mandag aften var der stadig en del talebanere i live inde i fortet. De havde intet andet valg end at kæmpe til sidste mand. Tidligere havde nogle af talebanerne forsøgt at undslippe fortet, men de var alle blevet fanget og dræbt lige udenfor. Nogle med et skud i hovedet, en enkelt blev kvalt med et reb. I nattens løb bredte duften af stegt kød sig over fortet. De tilbageværende talebanere havde slagtet en hest til det, der skulle blive deres sidste måltid. Bombardementerne fortsatte natten igennem, både fra bombefly og fra kamphelikoptere. Tidligt tirsdag morgen ankom 200 tropper fra Den Nordlige Alliance med en antiluftskytskanon. Deres angreb blev styret af amerikanske og britiske specialstyrker. Snigskytter På det tidspunkt kontrollerede Talebanoprørerne et område, der var delt i to af en række bygninger. Den ene halvdel var en eksercerplads, hvor angriberne nu rykkede ind med kampvogne. Ved middagstid havde de erobret pladsen, og kampene fortsatte på den anden halvdel, som var bevokset med træer. Her gik det langsomt fremad, fordi talebanske snigskytter gemte sig i trætoppene. En britisk avis, The Times, beretter, at Nordalliancens soldater standsede under kampene for at tage fodtøj fra de døde talebanere, angiveligt fordi de fremmede Talebantilhængere har det bedste udstyr, der er betalt af Osama bin Laden. Når en befalingsmand opdagede skobytteriet, piskede han soldaterne videre frem med en hestepisk. De sidste overlevende talebanere trak sig tilbage til en række lave bygninger. Nordalliancens soldater skød vildt ind ad kældervinduerne, inden de kastede dunke med benzin ind, efterfulgt af håndgranater til at antænde brændstoffet. Tirsdag nat var den sidste talebaner dræbt, ilden stod ud af flere af fortets bygninger, og hundredvis af lig lå spredt over hele området. Der anslås at være slået mellem 450 og 800 talebanere ihjel. Nordalliancen siger, at den kun har mistet 40 soldater. Amnesty International kræver en hasteundersøgelse af skyderierne. CIA bekræfter dødsfald Onsdag eftermiddag bekræftede den amerikanske efterretningstjeneste CIA, at en af dens officerer blev dræbt under fangeoprøret. CIA's direktør George Tenet sagde i en erklæring, at Johnny 'Mike' Spann, som arbejdede for CIA's hemmelige operationer »var der, hvor han ønskede at være: I frontlinien for at tjene sit land«. Spann er den første amerikaner, som USA bekræfter død i forbindelse med den militære kampagne mod Taleban-militsen og Osama bin Laden i Afghanistan, der begyndte den 7. oktober. Nødhjælp dræbte civile Den amerikanske nødhjælp til det afghanske folk, der bliver kastet ned fra luften, ramte tirsdag et hus, hvorved en kvinde og et barn blev dræbt, oplyser det amerikanske forsvarsministerium Pentagon. »En kvinde og et barn blev dræbt, da en nødhjælpspakke med korn, tæpper og varmt tøj landene i en beboelse«, stod der i en erklæring fra den amerikanske centralkommando. Huset, der blev ramt tirsdag, lå omkring 180 kilometer nord for Mazar-i-Sharif.