Militærdomstole i USA svigter demokratiet

Amerikanske militærdom-stole skal være i stand til at dømme udenlandske terrorister. Også til døden. Retssagerne skal kunne foregå i hemmelighed og køres både i USA og i udlandet eksempelvis Pakistan og Afghanistan. Tidligere dansk justitsminister, Ole Espersen, appellerer til regeringen om at gribe ind for at sikre en retfærdig behandling af terror-mistænkte. 5.000 vidner skal afhøres USA's præsident, George W. Bush, underskrev sent tirsdag en såkaldt eksekutiv-ordre, som har vakt vrede blandt jurister og menneskeretsaktivister. Samtidig har justitsministeriet bedt politiet om at afhøre 5.000 mænd mellem 18 og 33 år af mellemøstlig herkomst, som er rejst ind i USA helt legalt siden januar 2000. De er ikke mistænkte, men potentielle vidner. Begge initiativer er et led i regeringens anstrengelser for at fange terroristlederen Osama bin Laden og komme hans al-Qaeda-terrornetværk til livs og hindre nye terrorangreb. Et tilbageslag for demokratiet USAs planer om særdomstole i terrorsager er et klart tilbageslag for folkeretten og grundlæggende demokratiske værdier. Det vurderer professor i folkeret, tidligere justitsminister Ole Espersen, efter at USAs præsident, George W. Bush, onsdag gav sig selv og landets militær lov til at oprette særlige domstole, som kan føre sager mod personer mistænkt for terrorisme. »Det er USAs forsøg på at give sanktioner et skær af lovlighed og må ses som et klart tilbageslag for folkerettens udvikling«, siger Ole Espersen til Ritzau. »USAs fremgangsmåde hører ikke vort århundrede til. Når man bekæmper terrorisme for at skabe en retsstat, må man ikke gribe til den slags midler. Derfor må den danske regering og andre NATO-regeringer, der er med i koalitionen mod terrorisme, stille krav om, at retssager mod terrorister bliver gennemført så åbent og retfærdigt som muligt«, siger Ole Espersen. Beskyttelse af jurymedlemmer Amerikanske regeringstalsmænd siger, at særordningen om militærdomstolene indføres for at beskytte jurymedlemmer. Amerikanske jurymedlemmer, der kender en terrorist skyldig, risikerer gengældelse fra den dømtes terroristfæller. Talsmændene tilføjer, at militærdomstolenes hemmelighedsfuldhed vil være med til at hindre, at efterretningstjenestens metoder afsløres, hvilket man risikerer i civile retssager. Tvivlsom retssikkerhed En terrorist, der dømmes via en militærdomstol, har heller ikke de samme grundlovssikrede rettigheder som en amerikaner, der stilles for en civil domstol. For det første er det officerer, der når frem til en kendelse, for det andet er appelmulighederne ikke nær så omfattende som i det civile system. I sidste ende kan en sag dog ende ved USA's Højesteret. Bush kan indføre særordren, fordi han er øverstkommanderende, og da han erklærede forhøjet alarmberedskab 14. september, gav Kongressen ham magt til at bruge »alle nødvendige og passende magtmidler« til at bekæmpe terrorisme. Klinger hult Modstanderne af præsidentens initiativer siger, at det klinger hult, når regeringen siger, at den kæmper for at forsvare frihed, demokrati og retsstaten, men samtidig beskærer tiltaltes muligheder i retssystemet og deres forsvareres adgang til relevant materiale. Historiske eksempler Det er ikke første gang, at USA benytter sig af militærdomstole. De blev første gang godkendt af Højesteret i 1801. Militærdomstole er blevet anvendt til at især at dømme terrorister og sabotører Efter at præsident Abraham Lincoln var blevet myrdet i 1865, var det et panel af generaler og oberster, som dømte otte civile, der var tiltalt for at hjælpe Lincolns morder, John Wilkes Booth. Alle otte blev dømt og fire hængt. I 1942 beordrede præsident Franklin D. Roosevelt en militærdomstol til at dømme otte nazisabotører, der sneg sig ind i New York og Florida på tyske ubåde. Alle dommere og forsvarere var officerer. De otte blev kendt skyldige og seks henrettet.