Bush og Putin enige om Afghanistan, uenige om ABM-traktat

USA's præsident, George W. Bush, og hans russiske kollega, præsident Vladimir Putin, gav torsdag deres støtte til bestræbelserne for at danne en ny regering i Afghanistan. Det skete på sidstedagen af de to statslederes tre-dages topmøde, der tirsdag begyndte i Washington. Mødet fortsatte onsdag og torsdag på Bush' ranch i delstaten Texas. Præsident Bush' sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, sagde, at de to ledere »talte om vigtigheden af at fremskynde de politiske aftaler i lyset af den accelererende situation på landjorden«. »Begge præsidenter instruerede deres udenrigsministre i at lægge stor vægt på det punkt over for FN og deres kolleger i andre lande«, sagde Rice. Hun tilføjede, at den amerikanske kampagne i Afghanistan og den globale krig mod terror havde været hovedemne på topmødet. Begge ledere udtrykte tilfredshed med oppositionshæren, Den Nordlige Alliance, der fortsat støtter en bred regering i Afghanistan. Bush og Putin talte om at sende diplomater til hovedstaden Kabul og blev enige om at samarbejde på den humanitære front. De drøftede ligeledes muligheden for at åbne en landbro til det nordlige afghanske by Mazar-i-Sharif, der nu kontrolleres af Den Nordlige Alliance. Uenighed om ABM-traktat Topmødet skabte imidlertid ikke de resultater, flere havde håbet på med hensyn til den såkaldte ABM-traktat, der forbyder opstilling af større rumbaserede forsvarssystemer. »Der er forskelle i vore holdninger, men vores uenighed vil ikke splitte os«, sagde Bush ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters. Putin sagde på sin side, at topmødet ikke havde været spild af tid, og at de to præsidenter har til hensigt at fortsætte deres drøftelser om deres fælles tro på, at de nye sikkerhedstrusler i verden skal takles. Bush vil skrotte ABM-traktaten, som han kalder »et levn fra Den Kolde Krig, umoderne, utidssvarende og farlig«. Russerne holder stædigt fast i aftalen og ser den som hjørnestenen i det globale strategiske sikkerhedssystem. Færre atomvåben Til gengæld lykkedes det Bush og Putin at blive enige om betydelige nedskæringer i antallet af atomsprænghoveder. Først lovede Bush ensidigt at beskære antallet af amerikanske strategiske atomsprænghoveder fra cirka 7000 til mellem 1700 og 2200, i løbet af de næste 10 år. Skridtet vakte nogen harme i Moskva og bragte den russiske leder i defensiven. Tidligt onsdag gengældte Putin så tilliden ved at bebude lignende to-tredjedeles nedskæringer i det russiske atomarsenal.