En tilnærmelse mellem Kina og Taiwan er uundgåelig, efter at begge lande blev medlemmer af Verdenshandelsorganisationen, WTO, i den forgangne weekend. Medlemskabet af WTO betyder, at de to lande skal åbne deres økonomier mere for hinanden. Det kan til sin tid få politiske konsekvenser, selv om begge regeringer ved, at spørgsmålet om en genforening er meget kompliceret. Taiwan: En politisk sejr Taiwan betragter medlemskabet som en politisk sejr. WTO bliver en af de få internationale organisationer, hvor øen er med på samme vilkår som regimet på fastlandet. Regeringen i Beijing har betragtet Taiwan som en udbryderprovins siden afslutningen på borgerkrigen i 1949. Dengang flygtede den tabende side, nationalistpartiet Guomindang, til Taiwan og fortsatte sit styre der. I dag vogter taiwanerne på den selvstændighed, som de i praksis har nydt godt af i over halvtreds år, mens de kinesiske ledere ser øen som en del af Kina, som skal genforenes politisk med fastlandet. Økonomisk integration Men økonomisk integreres de to lande i et stadig stærkere tempo. Kina begyndte gradvis at åbne sin økonomi i begyndelsen af 1980'erne. Siden da har de taiwanske virksomheder flyttet store dele af produktionen til fastlandet, hvor arbejdskraften er billigere. Investeringer Disse virksomheders investeringer i Kina er øget dramatisk. De samlede taiwanske investeringer i Kina opgøres til et sted mellem 40 og 60 milliarder amerikanske dollar - beregningerne varierer. Kina er Taiwans tredjestørste handelspartner og næststørste eksportland. Visse byer på fastlandet er nærmest blevet overtaget af taiwanere, for eksempel Kun-shan udenfor Shanghai og Dongguan nær Kanton. Samhandelen øges også hurtigt. Af skræk for de politiske konsekvenser har regeringen på Taiwan dog foreløbig holdt igen på visse former for kontakter. Den har for eksempel hidtil forbudt direkte flyvning og direkte handel over sundet. Men for nylig lettede regeringen reglerne. Blandt andet sløjfes grænsen på 50 millioner kroner per investering på fastlandet. Tvinges til at ophæve forbud Efter indtrædelsen i WTO er Taiwan tvunget til at ophæve forbudet mod kinesiske investeringer på øen, men regeringen vil beskytte telekommunikationssektoren og henviser til undtagelsen i WTO-reglerne, der skal beskytte følsomme industrier af sikkerhedsmæssige årsager. Regeringen i Taiwans hovedstad, Taipei, tøver, når det gælder de direkte flyforbindelser, og henviser igen til sikkerhedshensyn. Beijing tolker derimod WTO-reglerne sådan, at Taiwan skal åbne for direkte flyvninger til øen. Pres fra erhvervslivet I dag må alle tage omvejen via Hongkong. Det gælder også en stor del af investeringerne og halvdelen af handelen. Men det taiwanske erhvervsliv lægger pres på præsidenten for at få ham til at tillade direkte fly. Økonomien er kriseramt, og mange ser udbyggede kontakter med Kina som redningen. Fremover gælder investeringerne også mere avanceret produktion indenfor for eksempel computerindustrien. Dette gør regeringen på Taiwan urolig for, at Beijing kan bruge de taiwanske selskaber som en slags politiske gidsler. Taiwanerne ser medlemskabet af WTO som en tryghed, fordi de internationale regler giver en vis beskyttelse mod, at Beijing stiller politiske krav i handlen. Fordi både Taiwan og Kina må bøje sig for WTO's voldgiftskendelser. Nye erfaringer WTO bliver en ny erfaring for både Kinas og Taiwans regeringer. Deres repræsentanter kommer til at møde hinanden i næsten daglige kontakter på forskellige niveauer. Sådan er det ikke i nogen anden international organisation, fordi Beijing almindeligvis insisterer på at være den eneste repræsentant for et samlet Kina. Taiwan er med sine kun 21 millioner indbyggere verdens 14. største handelsnation og har i de seneste 12 år forhandlet med WTO om optagelse. Alligevel er landet nødt til at blive optaget i WTO under betegnelsen 'et separat toldområde omfattende øerne Taiwan, Penghu, Kinmen og Matsu'. Østaten har således måttet acceptere ikke at anvende sit officielle navn Republikken Kina som en forudsætning for, at den kommunistiske Folkerepublikken Kina vil sidde med ved samme bord. Kontakterne mellem de to rivaler fra borgerkrigen, der sluttede i 1949, er herefter tættere end nogensinde tidligere.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























