Prodi ønsker fælles politi

Danske politifolk skal være del af en fælles europæisk politistyrke, der skal bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet, mener EU-kommissionens formand, Romano Prodi. Dermed er EU-formanden parat til at gå endnu længere i politisamarbejdet, end EU's regeringschefer lægger op til. Prodi ved godt, han bevæger sig ud i et politisk minefelt, men han vil hellere udvide politisamarbejdet for meget end lade kriminelle og terrorister leve højt på EU's åbne grænser. »Vi skal bevæge os i retning af maksimal effektivitet. Personligt tror jeg, at et skridt i den retning vil være at skabe en integreret europæisk politistyrke, der skal bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet«, sagde Romano Prodi i går. Terrordefinition Politistyrken skal ses i sammenhæng med EU's anstrengelser for at finde en fælles definition af terrorisme og fælles regler, der sikrer, at EU-landene kan anholde og udlevere mistænkte til hinanden. Derudover er en lang række andre forslag om tættere politisamarbejde på vej gennem EU-systemet som reaktion på 11. september. »International kriminalitet kræver et internationalt svar, og kommissionsformanden mener, at en fælles politistyrke er den vej, vi bør gå«, siger Prodis talsmand Jonathan Faull. Danmark er med Trods de danske forbehold vil Danmark kunne deltage i en fælles europæisk politistyrke, men da der er tale om afgivelse af suverænitet, ramler forslaget ind i grundloven. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen afviser da også Prodi. »Lad os nu indhøste erfaringerne af det, vi har sat i gang, før vi farer til et nyt europæisk politikorps, hvis reelle indhold jeg ikke nu kan gennemskue. Min mere jordnære, praktiske holdning til det er, at der er så mange vigtige beslutninger, vi skal have udført i praksis, fra Europol til efterretningssamarbejde til antiterrorkorps i forbindelse med Europol. Så det er det, vi skal bruge kræfterne på«, siger Nyrup. Nationalt politi Justitsminister Frank Jensen er endnu mere kontant: »Kun det nationale politi kan udøve egentlig politimyndighed, de andre fra Europol kan kaldes til og være behjælpelige, men det er på det rene efterforskningsniveau. Og sådan mener jeg, at det skal blive ved med at være«. Frank Jensen opfordrer EU-formanden til at bruge sin tid på noget mere fornuftigt. Også den socialdemokratiske EU-ordfører, Claus Larsen-Jensen, vender sig mod Prodis forslag: »Det kan Prodi godt glemme alt om«, siger han til Ritzau. Larsen-Jensen mener sagtens, at det nuværende politisamarbejde i EU-regi kan effektiviseres uden at det er nødvendigt at etablere en europæisk pendant til det amerikanske forbundspoliti, FBI. Foreslår grænsepoliti Ud over en fælles politistyrke foreslår Romano Prodi også et fælles grænsepoliti, der bevogter unionens ydre grænser. Det bliver især aktuelt, når en række østeuropæiske lande efter planen om få år indtræder i EU, og den fælles grænse rykker endnu længere mod øst. »Effektiv grænsekontrol er afgørende for vores indre sikkerhed og borgernes tillid. Kontrollen vil komme alle landene til gode, og derfor bør det ikke være grænselandene alene, der bærer omkostningerne og ansvaret«, siger Prodi. Poul Nyrup konstaterer, at det ikke er første gang, Prodi laver rav i den med et kontroversielt udspil: »Jeg tror, man bare skal se det som en kommissionsformand, der vil spille nye budskaber på banen. Jeg tror, at mange af mine kolleger vil reagere, som jeg gør«.