Fredagsbøn i geværskygge

Selv i det stærkt militariserede Egypten er opbuddet af sikkerhedsstyrker omkring fredagsbønnen ved El Azhar-moskeen i Kairo overvældende. Busser propfyldt med skarpt bevæbnede sikkerhedsstyrker langt ned ad omkringliggende gader, vandkanoner i stilling, kolonner af sortklædte soldater med skjolde og visir - og tonsvis af civilklædte, der konstant taler i walkie-talkie. De fleste, som følger minareternes kalden til bøn og snirkler sig igennem sikkerhedsopbuddet, ser ganske fredelige ud, selv om enkelte hvisker vredt og får vist knipler for det. En ældre mand siger til Politiken: »Der er mange fundamentalisiske provokatører, og folk er rasende over krigen imod Afghanistan. Militært opbud omkring bønnen startede med palæstinensernes seneste opstand, men de har fordoblet fredagssikkerheden, efter at USA gik løs på Afghanistan«. Ved Husseinmoskeen på den anden side af gaden er der også mange politikøretøjer, men ikke de samme ringe af soldater omkring indgangen. »Her er normalt fredeligt. Derfor søger de fleste kvinder hertil. Stemningen er mere politiseret ovre ved El Azhar«, siger en ung pige. Militær klar efter bøn Da bønnen nærmer sig afslutningen i El Azhar, gjalder instrukserne udenfor, og militærkolonner tager opstilling, så folk må mase sig ud gennem smalle korridorer. Området sitrer, selv om deltagerne i bønnen ikke ser ud til at ønske ballade, men militæropbuddet virker provokerende. »De sorte djævle slår for en sikkerheds skyld først«, siger en yngre mand. Det går ret fredeligt til. Folk lader sig skubbe rundt med. Og imamen, der har ledet bønnen, fortæller siden, at han i denne tid er forsigtig med at sige noget i sin prædiken, »som kan puste til vreden«. »Allah hjælpe muslimer, hvor de end er«, var det eneste i prædikenen, som overhovedet berørte krigen i Afghanistan, som alle egyptere - fra skopudsere til professorer - konstant taler om. 'Alternativ til Mubarak er fundamentalisme' Ingeniøren Sulaiman afbrydes af en civilklædt, der vil tale med journalisten. »Lad os gå længere væk for ikke at provokere«, siger Sulaiman, der finder den skarpe overvågning nødvendig. »Vi har haft så megen terrorisme her, at jeg er begejstret for, at myndighederne ikke vil tillade den mindste mishagsytring. Jeg mener som alle andre egyptere, at krigen mod Afghanistan er en forbrydelse mod menneskeheden og mod islam. Der er galninge imellem os, så myndighederne må behandle os alle som uvorne unger«, siger Sulaiman, der priser præsident Mubarak, selv om denne støtter USA. »Alternativet til Mubarak er et fundamentalistisk styre. Det vil vi finde os i meget for at undgå«. Ved moskeen som andre steder i Kairo er det så godt som umuligt at finde lokale, der tror på, at Osama bin Laden stod bag terrorangrebet på USA 11. september. »Bin Laden var engang en god muslim. USA gjorde ham til hellig kriger imod Sovjetunionen i Afghanistan i sin tid«, siger Sulaimans kone. Bomber under ramadan er mod alle Andre blander sig, og der lyder råb som: »Hvis de bomber under ramadanen, så bomber de os alle«. »Det er amerikanske eller israelske fascister, som står bag angrebet på USA«. El Azhars imam, Abdel Hami Youssef, byder indenfor og siger til spørgsmålet, om han frygter krig imellem civilisationer: »Jeg tror på en bedre udgang af krisen. I kristne viser nu større vilje til at forstå islam og vil opdage, hvor ens vore religioner er. Og vi muslimer tvinges til større selvrefleksion«. Om overgrebene på kristne i den islamiske verden siger han: »De lytter ikke til profeten, der sagde: »Den, som sårer en kristen, sårer mig««. For imamen går skillelinien i verden nemlig »imellem troende af enhver religion og ikketroende, ikke imellem religioner«. »Vi har brug for sikkerhedsstyrkerne. Fredagsbønnen er jo lejligheden til de store forsamlinger. Hvad ville der ikke ske i denne by med 15 millioner, hvis flokke herfra gav sig til at marchere gennem byen. Nu, hvor vi nærmer os ramadanen, blive stadig flere vrede over krigen«. Imamen tror heller ikke på, at Osama bin Laden og andre arabiske terrorister stod bag angrebet på USA: »De har i hvert fald ikke givet os troværdige beviser«. En ung mand præsenterer sig som Antonio og kopter, et medlem af det ca. 10 procent store kristne mindretal i Egypten, og siger: »Vi kristne egyptere kan gennemskue dette. Det har intet med religion at gøre, for USA går altid kun efter profit og giver pokker i, hvem der tror på hvad«.