Den britiske regering siger onsdag, at den er klar til at trække sine soldater tilbage fra Nordirland. Det sker som en slags svar på, at Den Irske Republikanske Hær (IRA) er begyndt at lade sig afvæbne. Premierminister Tony Blairs officielle talsmand meddeler, at Storbritannien 'så hurtigt som det er logistisk og fysisk muligt' vil nedlægge fire sikkerhedsenheder i byerne Magherafelt og Newtown-Hamilton i den sydlige del af provinsen. Nedlæggelsen omfatter både militære poster og politistationer. IRAs afvæbning betyder, at den britiske regering kan gennemføre nedskæringen af militæret og i stedet fortsætte den genoprettelse af provinsens politistyrke, som blev nedskrevet i en fredsplan i sommer. Nyt liv i fredsplan Målsætningen er at sætte mere fart i den del af fredsplanen fra 1998 - Langfredags-aftalen - der lægger op til en ny æra med magtfordeling mellem protestanterne og katolikkerne i den voldshærgede provins. IRA meddelte tirsdag overraskende, at man efter aftale med Den Uafhængige Internationale Afvæbningskommission (IICD) vil begynde en afvæbning for at redde fredsprocessen. Den katolske paramilitære gruppe kom ikke med noget svar på, hvornår eller hvordan våbnene skal indsamles, men meddelelsen er modtaget positivt af det største protestantiske parti, der nu formentlig vil genindtræde i selvstyreregeringen, som det fornylig trådte ud af i protest mod IRAs uvilje til at aflevere sine våben. De første våben er afleveret IICD bekræftede få timer senere IRAs meddelelse og sagde, at den bevæbnede gruppe allerede havde taget en vis mængde våben, ammunition og sprængstoffer ud af brug. Eksperter mener, at det er terrorangrebet mod USA den 11. september, der har fået IRA til at sætte våbenindsamlingen i gang. De er enige om, at det er en af de få positive ting, der er kommet ud af terrorangrebet. »Terrorangrebet betød, at IRA pludselig var nul og niks. Hvis ikke attentatet havde fundet sted, er det meget usandsynligt, at IRA ville have annonceret afvæbningen på det her tidspunkt«, siger Henry Patterson, professor i politik på Ulster universitet. I avisen The Times skrev Patterson, at det pludselig gik op for de irske republikanere, at der i det internationale miljø ingen tolerance er for forskellige grader af anti-stats-terrorisme. Sinn Fein: Pres kom indefra Gerry Adams, der er leder af IRAs politiske gren Sinn Fein, afviser, at terrorangrebet har haft nogen form for indflydelse på afvæbningen. »IRA er immun overfor pres fra alle andre end dem selv«, siger han onsdag til nyhedsbureauet AFP.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























