Russere får lov at købe lidt af deres land

Lyt til artiklen

Et af Sovjettidens sidste levn er faldet for præsident Putins pen. Den russiske præsident har underskrevet en jordlov, der for første gang åbner for, at almindelige mennesker kan eje jord. I første omgang er det dog kun to procent af det umådelige Rusland, der er til salg. Loven gik igennem parlamentets overhus den 10. oktober og tillader salg af godt to procent af det 1,7 milliard hektarer store Rusland. Stop for lyssky aftaler Vladimir Putin siger, at den nye lov vil sætte en stopper for lyssky aftaler med korrupte embedsmænd gennem hvilke tusinder af lejligheder, dachaer (fritidshuse red.) og industrijord. Loven vil gøre mange russiske borgere i stand til at købe jorden under lejede dachaer og huse til favorable priser. Priserne hænger sammen med en ejendomsskat, som myndighederne til gengæld lover at holde nede i nogen tid for at opmuntre til køb af jord. Historisk brud Tilhængere af den nye jordlov siger, at den markerer et historisk brud med lovene i kommunisttiden, og at den vil give en saltvandsindsprøjtning til de økonomiske reformer i landet og tiltrække udenlandske midler. Vestlige økonomer siger, at med tiden vil den nye lov kunne gøde jorden for en ny jordejende klasses vækst i et land, hvor det at eje sit eget hjem stadig er noget nyt trods 10 års økonomiske reformer.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her