Miltbrand-udbrud kan være hævnakt

Meget tyder på, at de indtil nu tre tilfælde af den dødelige sygdom miltbrand i en medievirksomhed i Florida er resultatet af en ondsindet handling. I hvert fald er tre smittede i den samme medarbejdergruppe alt for mange til, at der kan være tale om en statistisk tilfældighed. Det vurderer Lars Andrup, forskningschef i afdelingen for kemisk arbejdsmiljø på det danske Arbejdsmiljøinstituttet. »Lungemiltbrand er en meget sjælden sygdom i den vestlige verden, så der må klart være tale om en fælles smittekilde«, siger han. »Der kan i teorien være tale om, at en medarbejder er kommet hjem fra for eksempel Pakistan med en ny pels, som har været inficeret med sporer fra miltbrandbakterien. Men jeg tror, det er mest sandsynligt, at vi ser resultatet af en ondsindet handling«, forklarer Lars Andrup. Dermed mener han ikke, at der behøver at være tale om et biologisk terrorangreb. Det kan lige så godt dreje sig om en person, der er sur på virksomheden, for eksempel en tidligere ansat. Smitte via brev »Så vidt jeg har kunnet læse mig til, er der tale om en bakteriestamme, som man har haft i laboratorier i mange år, og som har været distribueret til forskere over hele verden. Det ser ikke ud, som om det er en bakteriestamme, der er gjort modstandsdygtig over for antibiotika. Det kan man gøre - og sådan en type ville jeg have brugt, hvis jeg var terrorist«, siger Lars Andrup. Der har været forlydender fremme om, at smitten kan være kommet ind via et brev med noget mærkeligt pulver i. Det lyder som en sandsynlig fremgangsmåde, mener Lars Andrup. Miltbrand er en sygdom, som mest rammer kvæg, og som er almindelig i blandt andet Indien, Pakistan og Afrika. Spredes med sporer Sygdommen spredes via sporer fra bakterierne, og de kan tåle indtørring og overleve i mange år. Jo mere indtørrede sporerne er - desto større er risikoen for, at de kan fordele sig som fint støv og dermed også nemmere komme helt ned i lungerne på mennesker, der indånder dem. »Sygdommen smitter ikke fra person til person. Men sporerne kan sagtens ligge i hundrede år eller mere og stadig være aktive. Normalt spredes smitten fra dyr, der er døde af sygdommen, eller fra huder af smittede dyr«, siger Lars Andrup. Svært at desinficere Det amerikanske forbundspoliti FBI er i gang med en undersøgelse af bygningen for at opspore smitstoffet. Den danske forskningschef mener, at det kan blive nødvendigt at forsegle hele bygningen i lang tid, indtil man finder en måde at desinficere den på. »Smitstoffet kan være blæst ind i reoler eller computere, og det kan være meget svært at desinficere en hel bygning«, siger Lars Andrup. »Jeg ville ikke gå ind i det hus uden rumdragt på«, understreger han. Problemet med miltbrand er, at sygdommen helst skal behandles, inden symptomerne viser sig. Når de først bliver synlige, er det ofte for sent at give antibiotika, der kan slå sygdommen ned.