Bin Laden undsagt af palæstinensisk minister

Den palæstinensiske informationsminister undsagde mandag Osama bin Ladens sammenkædning af Mellemøst-konflikten og dennes trusler om fremtidige terrorangreb mod USA. »Jeg hørte, hvad bin Laden sagde i går«, sagde Yasser Abed Rabbo til palæstinensisk radio. »Det er sandt, at der dagligt foregår (israelsk) undertrykkelse, terrorisme og mord mod palæstinensere, men det retfærdiggør ikke eller giver en undskyldning for, at andre kan myrde eller terrorisere civile i Washington, New York eller andre steder«, sagde Rabbo. Som en reaktion på søndagens amerikansk-ledede angreb mod bin Laden og hans netværk, al-Qaeda, har den terrormistænkte bin Laden via en udsendt video erklæret, at USA ikke vil få fred, før der er fred i Palæstina. EU erklærer fuld støtte Udenrigsministrene fra de 15 EU-lande gav mandag deres fulde opbakning til de amerikansk-ledede militære aktioner i Afghanistan. Samtidig forlangte de, at en repræsentativ regering skal erstatte Taleban-styret. »EU erklærer sin fulde solidaritet med USA og giver det dets helhjertede støtte til den aktion, som bliver taget udfra selvforsvar, og som er i overensstemmelse med FN og resolution nr. 1386 fra FNs Sikkerhedsråd«, skrev de 15 i en fælles pressemeddelelse. De skrev også, at de anså Taleban-styret for nu at betale prisen for at have nægtet at udlevere den terrormistænkte Osama bin Laden og hans al-Qaeda netværk. »Netværket og det regime, som støtter det og huser det, oplever nu konsekvenserne af deres aktioner«, skrev ministrene. »Det afghanske folk fortjener en regering, som i sandhed er repræsentativ og som svarer til folkets behov og forhåbninger«, udtalte ministrene. Nordisk støtte USA og Storbritannien høstede allerede søndag massiv international støtte til sit angreb på mål i Afghanistan. De nordiske lande står helt bag det amerikanskledede angreb mod Afghanistan. Den svenske statsminister, Göran Persson, siger søndag, at Sverige støtter USAs angreb, som ses som selvforsvar. »Den svenske regering støtter USA»s ret til at forsvare sig selv mod nye terrorangreb... Retten til selvforsvar gælder også militære aktioner««, siger Persson. Også den finske præsident, Tarja Halonen, tilslutter sig søndagens angreb. Halonen henviste til EU-topmødet den 21. september, hvor EU-landene besluttede, at en gengældelsesaktion er berettiget udfra FNs sikkerhedsresolution nr. 1368. Den norske udenrigsminister, Thorbjørn Jagland, er søndag til møde i København med sine nordiske kolleger, og herfra siger han, at også Norge står bag USA. EU udtrykker sin »fulde solidaritet« med USA, Storbritannien og de andre lande, siger den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt. »På et tidspunkt, hvor allierede lande har gennemført militære operationer i Afghanistan, bekræfter jeg som præsident for EU vores fulde solidaritet med såvel USA som Storbritannien og de andre lande, som er med i disse operationer«, siger Guy Verhofstadt. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder siger søndag aften, at Berlin støtter angrebene uden forbehold. Han tilføjer, at ingen tyske soldater er involveret i de igangværende angreb, men at Forbundsrepublikken i forløbet af aktionen vil yde sine bidrag. Den franske præsident Jacques Chirac siger søndag, at franske styrker vil deltage i det amerikansk-ledede militære angreb i Afghanistan. »Vores styrker vil tage del (i angrebet). I denne fase er franske flådefartøjer involveret, og USA har bedt om en militær forpligtelse, og vi vil gøre vores del i en solidaritetens og ansvarlighedens ånd«. Rusland støtter det amerikanske angreb i Afghanistan søndag og fastslår, at international terrorisme bør standses. I en erklæring fra det russiske udenrigsministerium hedder det, at Afghanistan er blevet et internationalt center for terrorisme og ekstremisme og et fristed for terrorister, som er ansvarlige for forbrydelser i mange lande. »Tiden er inde til afgørende handling mod dette onde. Terrorister, uanset hvor de måtte være - i Afghanistan, Tjetjenien, Mellemøsten eller Balkan, bør vide, at retfærdigheden vil ske fyldest«. I Israel roser udenrigsminister Shimon Peres USAs præsident George W. Bush. »Det er en modig beslutning af præsidenten«, siger Peres. Kina støtter det amerikanskledede angreb i Afghanistan. En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium siger mandag morgen kinesisk tid, at landet støtter aktioner mod terrorisme, såfremt de er begrænset til »specifikke mål«, og såfremt det ikke går ud over civilbefolkningen. Irak fordømmer angrebene som en »forræderisk agression«, mens Iran kalder angrebene »uacceptable«. Iran har fordømt terrorangrebene mod New York og Washington, men sagt at en reaktion burde ledes af FN. »Jeg udtrykker min bekymring over denne enorme operation i Afghanistan og dette angreb, som vil koste civile liv. Angrebet er blevet gennemført uden hensyn til den internationale opinion, især opinionen i den islamiske verden«, siger en talsmand for Irans udenrigsministerium, Hamid Reza Asefi. Pakistan, hvis luftrum er benyttet under de amerikanske angreb, giver søndag udtryk for håb om, at angrebene vil blive gennemført hurtigt og effektivt for at undgå yderligere lidelser for det afghanske folk. »Vi er kede af, at de diplomatiske bestræbelser på at overbevise talebanerne om at efterleve de internationale krav ikke lykkedes«, siger en talsmand fra Pakistans udenrigsministerium. »Pakistan gjorde, hvad det kunne for at overbevise Taleban om situationens alvor og om at tage den rigtige beslutning til fordel for det afganske folk«. »Det er stadig vores håb, at USA og deres allieredes aktion er rettet mod at opnå de mål, som FNs sikkerhedsråd har fastsat i en række resolutioner«, siger talsmanden. De vestlige angreb har ført til demonstrationer og protester i de pakistanske byer Peshawar, Rawalpindi og Lahore. I Peshawar gik tusindvis af ingeniørstuderende på gaden, hvor de brændte dæk af og råbte anti-USA- og pro-Taleban- slagord. I Karachi i syd er der umiddelbart roligt søndag, men det fundamentalistiske parti Jamiat Ulema-i-Islami oplyser, at det planlægger en større demonstration mandag. Partiets leder, general Ghafoor Haideri, vil ifølge parti benytte protesten til at erklære hellig krig mod 'USAs aggressioner og international terrorisme'. Folk fra oppositionen i Afghanistans Nordlige Alliance, hvis styrker befinder sig kun 50 kilometer fra Kabul, brød ud i sang, da de så de orange lysglimt fra det afghanske antiluftskyts over hovedstaden. Alliancens talsmand og´udenrigsminister Abdullah Abdullah erklærer, at Talebanstyret kun vil kunne bevare magten i hovedstaden Kabul i få dage efter søndagens angreb. Den Nordlige Alliances styrker satte sig søndag aften i bevægelse mod byen. Vidner rapporterer om eksplosioner ved fronten nord for Kabul. Et angreb, der begyndte kun en time efter, at USA indledte sit luftangreb på byen.