Zimbabwes højesteret gav i går regeringen lov til at fortsætte kontroversielle jordreformer, der blandt andet omfatter besættelser og ekspropriering af hvide gårdejeres jord. Sidste år forbød den samme domstol regeringen at fortsætte reformerne, indtil den havde en »gennemførlig plan« for dem. I mellemtiden har højesteret fået ny præsident. Den tidligere blev presset til at gå på pension, fordi han ifølge regeringen favoriserede det hvide mindretal. Den nye præsident, Godfrey Chidyausiku, har til gengæld aldrig lagt skjul på sin store sympati for præsident Robert Mugabes styre. Han var formand for den forfatningskommission, hvis arbejde sidste år startede landets dominoeffekt af anarki, lovløshed og en økonomi i frit fald. Forslaget til en ny forfatning blev stemt ned, efter Mugabe med Chidyausikus velsignelse havde rettet i det oprindelige udkast. Afstemningen blev af det fremstormende oppositionsparti MDC markedsført som en mulighed for at give Mugabe et mistillidsvotum. Tiltrængt opgør Besættelserne af hvides gårde startede umiddelbart efter Mugabes nederlag ved folkeafstemningen. Ifølge præsidenten var jordreformer et længe tiltrængt opgør med 4.500 hvide landmænds kontrol med Zimbabwes bedste landbrugsjord. Ifølge oppositionen og gårdejerne er besættelserne et kynisk forsøg fra den stadig mere upopulære Mugabe på at holde sig ved magten med alle midler. Bølge af vold Besættelserne var akkompagneret af en bølge af vold mod oppositionen. Lovløsheden har standset produktionen på 900 gårde, bremset eksporten af tobak og sendt økonomien ud i, hvad landets nationalbank kalder en nedadgående spiral. Ifølge de overvejende hvide landmænd i Commercial Farmers Union er det politiske opgør rykket ind i højesteret med udnævnelsen af Chidyausiku som præsident. Han har valgt høre sagen om jordreformernes lovlighed sammen med tre andre nye højesteretsdommere og forbigået mere erfarne kolleger, der tidligere har kendt besættelserne ulovlige. Gårsdagens kendelse gav regeringen lov til at fortsætte sit reformprogram, indtil domstolen når frem til sin endelige afgørelse. Imens fortsatte Mugabes regering sin slingrende fortolkning af en aftale om jordreformerne, der i sidste måned blev indgået i Nigeria. Regeringen lovede dengang at stoppe yderligere besættelser og genindføre respekt for lov og orden, mod at briterne bidrog til reformerne. Informationsminister Jonathan Moyo har siden sagt, at regeringen aldrig lovede at standse volden. Mindst 20 gårde er blevet besat, siden aftalen blev indgået. Under et besøg i Thailand sagde Robert Mugabe, at Storbritannien forsøger at sabotere Zimbabwes handel med andre lande, fordi den tidligere kolonimagt er utilfreds med jordreformerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























