EU foreslår fælles anti-terrorlov

EU-landene bør have en fælles lov mod terrorisme, så Europa bliver i stand til at bekæmpe internationale terroristnetværk mere effektivt, foreslår EUs retskommissær, Antonio Vitorino. Han fremlagde onsdag EU-kommissionens udspil til en antiterrorlov, og kommissionen vedtog samtidig et lovforslag, der skal gøre en arrestordre udstedt på personer eftersøgt for kriminalitet i et EU-land gyldige i hele EU. Hovedingrediensen i forslaget om en fælles terrorismelov er en enslydende definition i alle EU-landene på, hvilke forbrydelser, der kan betegnes som terrorisme. Det betyder, at en terrorist er en terrorist, uanset om han befinder sig i Rom, Paris eller London. »Terrorisme bliver begået af internationale organisationer med base i flere lande, som udnytter smuthullerne i de enkelte medlemsstaters lovgivning«, siger Antonio Vitorino. Ingen terrorlove Som det er nu, varierer lovgivningen meget fra land til land. I de fleste EU-lande er der slet ikke nogle specifikke love om terrorisme eller terrorister. Kun Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Spanien og Portugal har en særlig terrorisme-lovgivning. »Terrorister drager fordel af de forskellige landes love, især hvis den nationale lovgivning ikke betragter deres lovovertrædelser som en sådan. Det er der, vi skal begynde«, siger Vitorino, som beklager, at terrorister kan udnytte hullerne ved at flygte frem og tilbage over EU-landenes åbne grænser. Arrestordre skal gælde i alle EU-lande Det andet lovforslag, den såkaldte 'European Arrest Warrant', bygger på et vidtgående samarbejde om udlevering af eftersøgte kriminelle - herunder også terrorister. »Det betyder, at hvis der er udstedt en arrestordre på en kriminel i et EU-land, vil den gælde i alle medlemsstaterne. En europæisk arrestordre vil erstatte det nuværende udleveringssystem, der er mellem EUs stater«, siger Vitorinos talsmand, Leonello Gabrici. Hurtig behandling Lovforslaget er en brik i EU»s fælles indsats mod den organiserede kriminalitet, som blev grundlagt på EUs 'lov- og orden-topmøde' i Tammerfors i Finland i 1999. Før de nye regler kan blive virkelighed, skal EUs justitsministre dog nå til enighed om Vitorinos udspil, en proces, der ofte kan tage år, men som i dette tilfælde ventes overstået væsentlig hurtigere end normalt efter sidste uges storstilede terrorangreb på USA. Danmark er positiv Danmark er positiv over for en skærpet EU-indsats. Fra SF til Venstre er meldingen, at EU-landene bør øge samarbejdet om at forhindre terrorisme og fange mistænkte terrorister. Justitsminister Frank Jensen (S) når dog næppe at få et mandat med fra Folketingets Europaudvalg, når EUs udenrigsministere mødes torsdag for at diskutere det nye EU-tiltag, oplyser udvalgsformanden, Claus Larsen-Jensen til Ritzau. Europaudvalget kan ikke nå at få papirer på detaljerne i kommissionens forslag. Så egentlige beslutninger må justitsministeren derfor vende tilbage til Europaudvalget med, før han kan give de andre EU-lande tilsagn.