Flere end 400 grækere demonstrerede mandag ude for den tv-station, der står bag den første græske udgave af realityshowet 'big brother'. Demonstranterne kastede sække med skrald og affald mod tv-stationens indgangsdør og råbte 'big brother'-fjendtlige slogans. Demonstranterne, der hovedsagelig kom fra venstrefløjsorganisationer, mener, at programmet er en invasion af privatlivet. Der skete ikke skade på nogen eller noget under demonstrationen.
Grækere kaster skrald på 'big brother'
Lyt til artiklen