Køerne ved stemmeboksene var så lange, at valgstederne måtte forlænge åbningstiden, da befolkningen i Østtimor torsdag deltog i det første demokratiske valg. Hele 93 procent af indbyggerne ville have indflydelse på, hvilke 88 politikere der skal have plads i den forfatningsgivende forsamling. Flere eksperter mener, at Fretilin vil opnå op mod 80 procent af stemmerne, men det endelige valgresultat foreligger først den 10. september. Valget fandt sted nøjagtig to år efter, at Østtimor efter en folkeafstemning løsrev sig fra Indonesien. Folkeafstemningen udløste dengang stor vrede hos pro-indonesiske militser, som gik amok og ved blodige massakrer dræbte mindst 600 mennesker, destruerede flere byer og jog en kvart million mennesker på flugt til det indonesisk styrede Vesttimor. Siden da har landet været administreret af FN. Men valget torsdag forløb fredeligt, og den store interesse bekræftede, at de knap 800.000 indbyggere nu er parate til, at Østtimor skal være et fuldgyldig selvstændigt land. Det bliver det, når valget af en præsident har fundet sted formentlig i marts eller april næste år. Storfavorit til præsidentposten er Xanana Gusmao, som stod i spidsen for den oprørsbevægelse, der i årevis kæmpede mod Indonesiens besættelse. Det er også hans parti, Fretilin, der på forhånd er udset til at blive parlamentsvalgets store vinder. Flere eksperter mener, at partiet vil opnå op mod 80 procent af stemmerne, men det endelige valgresultat foreligger først den 10. september. For 25-årige Antonius Martins var det historiske valg både en god og en trist oplevelse. »Jeg er glad, fordi vi nu har opnået, hvad vi har kæmpet for i mange år. Men samtidig vækker valget sørgelige minder, når jeg tænker på mine familiemedlemmer. Fire af dem blev dræbt i Liquica efter uafhængighedsvalget i 1999«, siger han. Uden for hovedstaden Dili havde landsbyboerne iklædt sig deres pæneste saronger, inden de ved solopgang drog ned til valgstederne for at stå i kø, indtil dørene blev åbnet. Dagen igennem havde FN's leder i Østtimor, Sergio Vieira de Mello, i den nationale radio anmodet folk om at gå til valgstederne for at stemme. Også biskoppen i Dili, Carlos Ximenes Belo, gjorde i et hyrdebrev vælgerne opmærksomme på, at "øjne fra hele verden kigger på os. Vi bliver dette årtusinds første nation". 8000 soldater og 1500 FN-folk havde til opgave at sørge for ro og orden, men ingen steder var der optræk til ballade. Måske kan der blive brug for dem, når valgresultatet foreligger i september, men sandsynligvis er roen et udtryk for stor enighed om Østtimors fremtid som selvstændigt land.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Schack'erne er ude af Folketinget efter sammenlagt 40 år: »Det er jo et tab af et formål og en retning«
Lyt til artiklenLæst op af Morten Skærbæk
00:00
Nicolás Maduro laver sjov med sin søn fra fængslet, ser fodbold og læser sine idoler Lenin og Bolivár
Klumme af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























