Jordskælvsofre venter stadig på hjælp

Politiken tirsdag: For to år siden vågnede Refik Bingol op bag i en kølevogn. Han var blevet smidt oven på en bunke opsvulmede lig i kølevognen, fordi redningsmandskabet troede, at han var død. Fejltagelsen skete under det kaotiske bjergningsarbejde efter et af de værste jordskælv i historien. I dag bor den 55-årige Refik Bingol og hans kone sammen med mindst 40.000 andre stadig i de blikskure, der blev opstillet som midlertidigt husly, da jordskælvet havde ødelagt det tæt befolkede industribælte i Nordvesttyrkiet. Katastrofen ramte 17. august 1999 og kostede omkring 17.000 mennesker livet. »Her er ulideligt varmt, og hver gang det regner, sejler gulvene«, siger Refik Bingols kone, Aysen, der står og sveder i sommerheden. »Men det, vi frygter allermest, er, at regeringen vil tvinge os til at flytte«. På en 120 kilometer lang strækning langs Marmarahavet er bjergsiderne oversået med skurbyer, der blev rejst efter jordskælvet. Disse nødlejre er blevet et symbol på befolkningens vrede og frustration over regeringen. Titusindvis af indbyggere i området mistede deres familiemedlemmer, hjem og ejendele ved jordskælvet. Da de så skulle til at genopbygge deres tilværelse, blev de ramt endnu en gang, fordi Tyrkiets økonomiske sammenbrud kostede masser af arbejdspladser og indkomstmuligheder i området. »Livet er gået i stå her. Her ikke noget at lave og intet arbejde at få«, siger den 62-årige tømrer Nazmi Gakici. »Vi bor syv familiemedlemmer sammen i et lille rum. Men hvis lejren her skal rømmes, har vi ingen steder at tage hen«. Ufærdige boliger Den tyrkiske regering lovede at bygge 43.000 nye lejligheder til de mennesker, der blev hjemløse efter jordskælvet. Men næsten 60 procent af den planlagte boligbyggeri er ikke blevet færdigt, eller også mangler der vand, el og lignende fornødenheder. Det viser en opgørelse fra ministeriet for offentlige arbejder. Den 40-årige Safiye Tezel og hendes familie er blandt de få indbyggere i et nyt lejlighedskompleks, der omfatter dusinvis af pastelfarvede boligblokke med udsigt over Marmarahavet. Hendes familie fik først elektricitet for tre uger siden, to måneder efter, at den var flyttet ind. »Vi er glade for lejligheden, men vi har hverken butikker eller skoler«, siger Safiye Tezel. De nye lejligheder går udelukkende til familier, som har mistet ejerboliger. For de titusindvis af lejere, som familierne Bingol og Gakici, findes der intet socialt sikkerhedsnet ud over de skurbyer, som de nu bor i. De har fået lov at bo i blikskurene uden at betale husleje, men her i sommer begyndte myndighederne at opkræve betaling for elektricitet og andre ydelser. Mange af de arbejdsløse indbyggere siger, at de ikke har råd til at betale regningerne. »Der findes ikke andre former for hjælp til dem«, siger Tayfun Kutlay, chef for det offentlige byggeri i Yalova. Han forklarer, at katastrofeloven ikke forpligter myndighederne til at hjælpe lejere med at få tag over hovedet. De lokale myndigheder er blevet mere opsatte på at få jordskælvsofrene ud af de midlertidige boliger, men tidligere lejere som den 30-årige Hurinaz Ikinci siger, at hun og manden ikke har nogen steder at flytte hen med deres fire børn. Ligesom så mange andre indbyggere i midlertidige landsbyer har hun plantet blomster og grøntsager i den stenede jord rundt om sit blikskur, og hendes mand har bygget en lille veranda. »Det er blevet vores hjem, for det var det nødt til at blive«, siger hun. Demonstrationer I de seneste par uger har jordskælvsofre demonstreret mod deres ringe vilkår, ligesom pressen i stærkt kritiske artikler har krævet en redegørelse for, hvordan myndighederne har anvendt nødhjælpsbevillingerne. Ministerpræsident Bülent Ecevit svarede i denne weekend på kritikken ved at hævde, at regeringen har opfyldt sine forpligtelser. Han afviste flere avisers påstande om, at regeringen har brugt af nødhjælpspengene til at rette op på Tyrkiets svækkede økonomi. Regeringen har brugt omkring 12 mia. kr. på boliger, infrastruktur og lån til de indbyggere og virksomheder, der fik deres hjem eller arbejdspladser ødelagt i jordskælvszonen, viser tal fra ministeriet for offentlige arbejder. Men indtil for få uger siden boede hundredvis af jordskælvsofre stadig i telte i en række byer i zonen. Medarbejdere ved private nødhjælpsorganisationer fortæller, at de sidste beboere blev flyttet fra telte til skurbyer få dage før, at tv-kameraerne igen var på vej til området i anledning af toårsdagen for katastrofen. I Yalova, en by med omkring 78.000 indbyggere, er der stadig spor efter jordskælvet på stort set hver eneste bygning. Over halvdelen af alle bygninger i byen blev ødelagt eller beskadiget, og 2.567 indbyggere omkom. Ruiner med sammenstyrtede mure eller sønderrevne gulve står stadig rundt om i byen, fordi man ikke er nået til enighed om, hvorvidt loven kræver, at de skal rives ned. Trods forbud fra myndighederne og advarsler fra ingeniører er hundredvis af stærkt beskadigede bygninger blevet pudset, malet og lappet for at skjule, men ikke udbedre deres skader og mangler, fortæller byens sammenslutning af jordskælvsofre.