For Vladimir Putin og fædrelandet

Politiken torsdag: Præsident Putin har sin egen PR-afdeling med nogle af landets dygtigste reklamefolk, og regeringen vedtog for nylig et omfattende program for patriotisk opdragelse. »Lærerinden i skolen vidste, at han var dygtig. Og judotræneren vidste, at Volodja var kampklar og havde en stærk karakter, at Volodja ville kæmpe til det sidste og aldrig forråde nogen. Ingen vidste, at han ville blive præsident, men drengene og pigerne vidste, at Volodja Putin var en ægte ven, som man altid kunne stole på«. Sådan hedder det i en børnebog, udgivet i Vladimir (Volodja) Putins hjemby, Sankt Petersborg, af hans støtteparti Enhed. Det ligner sovjettidens børnelitteratur om, hvor god Lenin var. Det er initiativtageren til bogen, næstformanden for Sankt Petersborg-afdelingen af Enhedspartiet, Viktor Jurakov, ikke enig i. »Det er ikke et forsøg på at skabe en personkult«, siger han. »Vi bruger ham som et symbol i en bog, der handler om, at børn skal være hæderlige og holde af deres land. Russerne har mistet disse egenskaber, og uden dem kan vi ikke genopbygge og skabe et godt samfund«. Jurakov, der er en engageret mand, lover flere af den slags udgivelser for at opdrage russiske børn i patriotisme og kærlighed til præsidenten. Jurakov er ikke alene om at gribe tilbage til fortidens opdragelsesmetoder. I Putins fødeby produceres også en propagandafilm om ham, mens en gruppe malere i Moskva har udstillet »de bedste præsidentportrætter«. Frejdige svirebrødre 7. maj, årsdagen for Putins indsættelse som præsident, samledes omkring 10.000 studerende fra hele landet på Den Røde Plads i Moskva for at hylde ham. Frejdige øldrikkende unge i nye T-shirts med påskriften 'Vi går sammen med Putin'. Det var arrangeret og betalt af den indtil da ukendte organisation 'De, der går sammen'. Officielt havde Kreml intet med det at gøre. Samtidig opleves stigende vold fra nationalistiske og racistiske unge som de skinheads, der tidligere på året slog en ung tjetjener ihjel ved Kreml og raserede en markedsplads med kaukasiske handlende i Moskvas udkant. »Dette er totalt uacceptabelt i et multietnisk samfund som det russiske«, sagde Putin på tv og krævede øget bekæmpelse af racismen. Men mange mener, at hans 'antiterrorkampagne' i Tjetjenien fremmer hadet - ikke blot til tjetjenere, men også til andre ikkerussere. Putins image som den modige leder, der tør foretage skihop, flyve med jetjagere og dykke med ubåde er sammen med hans retorik om »lovens diktatur« og »genoprettelse af hæren« med til at styrke en farlig nationalisme, mener præsidentens kritikere. Hovedkraft Gleb Pavlovskij, leder af Fonden for Effektiv Politik, var en hovedkraft i Putins valgkamp og har lige siden været en af hans nærmeste idéudviklere. I sit fashionable hovedkvarter ved Moskva-floden siger han: »I Jeltsins tid arbejdede ingen i Rusland bevidst med præsidentens eller landets image, men alligevel blev der skabt et image af et demokratisk land. Derfor blev vi fanget i en fælde, da Putin kom til magten og begyndte at pille ved dette image. Det viste sig ikke at være et reelt demokrati, ikke en reelt fungerende markedsøkonomi eller reelt fri presse«. Ny selvforståelse Pavlovskij mener, at Rusland i modsætning til andre tidligere kommunistiske lande ikke har skabt en ny nation og ny selvforståelse på traditioner fra før kommunismen, men fortsat er i en svær proces med at lære sig selv at kende og beslutte, hvor det hele skal føre hen. »Under den antikommunistiske revolution i 1991 troede vi, at nu blev vi del af det vestlige demokratiske samfund, at vi var brødre. Det viste sig at være forkert. I Vesten havde man ikke samme følelse. Demokratiske lande elsker ikke hinanden, som vi havde troet. Det kom som et chok for Rusland og var med til at fremme patriotismen og sætte gang i vores selvdefinering. Og det er en god ting«. Gleb Pavlovskij understreger, at patriotismen og agtelsen for præsidenten er to vidt forskellige ting, men at begge nu er udbredte i samfundet.

Men hvorfor er propagandaen og den patriotiske opdragelse så nødvendig? »Når Putin ofte vises i militære sammenhænge, når han hædrer soldater og officerer, er det, fordi hæren nødvendigvis må optage ham meget. I de sidste år under Jeltsin viste meningsmålinger, at 25 procent af hærens officerer støttede en forfatningsstridig magtovertagelse. Med endnu en præsident, som tilsidesatte hærens problemer, kunne vi vente en militær magtovertagelse og en diktator. Jeltsin vidste det og tænkte meget over det, for det ville have ført til borgerkrig. Putin forstår, at hærens loyalitet over for staten og forfatningen må genoprettes«. Det militære islæt i propagandaen er et forsøg på at afmontere »en tikkende bombe, samtidig med at han (Putin, red.) har indledt den første reelle militærreform under en civil minister«. Patriotismens frelse »Patriotisk opdragelse skal til for at forhindre en usund udvikling, nationalisme, racehad, skinheads, om du vil. Bevægelsen 'Vi, der går sammen', som mange synes er fjollet, er et forsøg på at redde unge fra ekstremisme og gøre dem politisk interesset«. Der ligger en stor opgave forude med at forklare udlandet, hvad der egentlig foregår. Ruslands image i udlandet er gået fra »demokratisk, venligsindet og civiliseret« til »på vej mod diktatur, nationalisme og racisme«. Pavlovskij mener, at sandheden er et sted midtimellem. »Vort image skabes ved at give så mange informationer som muligt, gennem mere samkvem mellem russere og udlandet, mere åbenhed og flere kontakter på græsrodsniveau. Her kommer Internettet til at spille en større og større rolle«, siger manden, der har sin egen website: strana.ru, manden som tidsskriftet Itogi for nylig beskyldte for at have skabt et »virtuelt image af præsidenten«.