Sharons afbud giver Belgien et dilemma

Politiken onsdag: Den belgiske regering er gået i gang med at ændre en ret enestående lovgivning, som gør det muligt at retsforfølge nuværende og tidligere statsoverhoveder for forbrydelser mod menneskeheden - uanset om forbrydelserne har nogen berøring med Belgien eller belgiske statsborgere. En belgisk anklager har netop besluttet at realitetsbehandle en gruppe palæstinenseres anklager om, at den israelske regeringschef Ariel Sharon stod bag nedslagtningen af næsten 1.000 mennesker i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Chatila i Libanon i 1982. Og det er reelt årsagen til, at Sharon har aflyst sit besøg i Bruxelles, erkender en belgisk regeringstalsmand, som over for Politiken kalder sagen »dybt pinlig«. Officielt skyldes aflysningen, at Sharon alligevel ikke har tid til at besøge Bruxelles. Forklaringen vækker undren, eftersom Bruxelles er hovedkvarter for EUs udenrigspolitiske repræsentant, Javier Solana, og udenrigskommissær Chris Patten. Og samtidig har Belgien netop overtaget formandskabet i EU. »Den officielle linie er, at vi som regering på ingen måde kan blande os i domstolenes arbejde og slet ikke i verserende sager. Men det er da indlysende, at en sådan sag er dybt pinlig på det diplomatiske niveau. Derfor er regeringen i fuld gang med overvejelser om, hvordan vi kan løse problemet, og det vil forhåbentlig være sket inden årets udgang«, siger en belgisk regeringstalsmand. Regeringen har endnu ikke besluttet, hvordan lovgivningen skal ændres, eller om det kan løses administrativt. Flyttetanker EU-diplomater frygter, at hvis loven forbliver i sin nuværende form, kan både EU og NATO blive tvunget til at flytte deres hovedsæder ud af Belgien. »Hvis udenlandske statsledere ikke kan eller ikke vil komme til Belgien, så vil det bringe Bruxelles' status som hovedstad for EU, men vel også NATO, i fare«, siger en centralt placeret kilde i kommissionen. En EU-diplomat understreger, at EU ikke har for vane at modtage krigsforbrydere. »Det er vel højst en håndfuld ledere om året, der vil lade frygten for at blive tilbageholdt og retsforfulgt indgå i overvejelserne. Men det er ikke desto mindre et problem«, siger diplomaten. Ingen har dog fundet anledning til at lade et ord falde til belgierne. »Det er slet ikke nødvendigt. Regeringen kan tænke selv, og man er udmærket klar over, hvad der står på spil«, siger diplomaten. Den særlige belgiske lovgivning har været i kraft siden 1993. Tidligere i år faldt de første domme, hvor fire krigsforbrydere fra Rwanda blev dømt ved en belgisk domstol. Det har givet flygtninge og indvandrere fra lande med diktatur eller borgerkrig blod på tanden. Sagen mod Sharon er anlagt af 23 overlevende fra massakren på de palæstinensiske flygtningelejre.