Kommissær støtter dansk verdensplan

Politiken fredag: EUs miljøkommissær, Margot Wallström, lover nu at gå i tæt samarbejde med den danske regering for at gennemføre planen om en global pagt. Det ambitiøse danske udspil skal sikre en global aftale, der forpligter udviklingslandene til en bæredygtig udvikling og til at respektere grundlæggende rettigheder for deres arbejdere. Til gengæld skal de rige lande give markedsadgang, teknologi og øget udviklingsbistand. »USAs optræden på topmødet i dag understeger, at det må være EU, der skal være primus motor«, siger Margot Wallström til Politiken. »Jeg synes, det danske udspil til en global pagt er et glimrende og ganske lovende koncept, som jeg meget gerne vil være med til at udvikle. Jeg regner med, at EU-kommissionen vil komme med et konkret udspil tidligt næste år, og jeg vil meget gerne samarbejde tæt med den danske regering om at få det gennemført på verdenstopmødet i Sydafrika næste år«, siger Margot Wallström. Et af de amerikanske hovedargumenter for at trække sig ud af Kyotoaftalen er, at udviklingslandene ikke forpligtes til at begrænse udledningen af drivhusgasser. På topmødet i går erkendte den amerikanske præsident, at den globale opvarmning er et påtrængende problem, der kræver global handling. Men han gav ikke noget bud på, hvordan han har tænkt sig at få udviklingslandene med. Et af formålene med en global pagt er, at hvis verdenstopmødet kan forpligte udviklingslandene på en bæredygtig udvikling, så vil det måske være muligt at trække USA med. Guleroden for udviklingslandene skal efter planen være overførsel af teknologi og økonomisk bistand. Frihandel Et andet hovedelement i den globale pagt er en ny frihandelsaftale i verdenshandelsorganisationen WTO. Det skal være guleroden for de rige lande. Også det punkt blev drøftet på topmødet mellem EU-lederne og den amerikanske præsident Bush i går, hvor der blev der skabt enighed om at gøre et nyt forsøg. »Vi oplevede en markant økonomisk fremgang i kølvandet på den seneste frihandelsaftale (fra 1995, red.) Nu er der brug for en ny indsprøjtning«, forklarede EU-formanden, den svenske statsminister Göran Persson, efter mødet med Bush. Det seneste forsøg på at liberalisere verdenshandlen strandede i fjor på u-landenes modstand. De modsatte sig blandt andet sociale klausuler, som de frygter vil blive misbrugt af de rige lande til at beskytte deres markeder mod billig import fra de fattigste lande. Samtidig mente u-landene, at de rige lande var for nærige med at give u-landene adgang til at eksportere til deres markeder. Aftalen mellem EU og USA erkender, at der skal tages højde for u-landenes behov og krav. Men erklæringen fra topmødet er meget lidt konkret i forhold til, hvad de rige lande vil tilbyde u-landene for at sikre en aftale. »Topmødet med Bush viser, at der findes en del samarbejdsmuligheder med USA. Vi har trods alt mange fælles holdninger og værdier. Men det er klart, at EU må være drivkraften i en global pagt. EU må påtage sig den ledende rolle - også i et langt større omfang end vi hidtil har set«, siger Margot Wallström. Også den svenske statsminister Göran Persson er tilsyneladende lun på den danske idé, hvori et af de erklærede formål er at fortrænge USA fra den ledende stilling i den globale politik. På et dialogmøde med nogle af de mange demonstranter, der protesterer mod globaliseringen, sagde Persson: »EU er en af de få institutioner, vi kan bruge som modvægt til den amerikanske dominans«.