Militære EU-aktioner på vej

Politiken torsdag: Allerede næste år kan EU kaste sig ud i sin første militære eller humanitære aktion, hvor Danmark må melde pas på grund af forsvarsforbeholdet. Det er konsekvensen af, at NATO nu er parat til at garantere EU adgang til at låne det udstyr, som unionen ikke selv råder over. Dermed kan unionen rykke ud, så snart et flertal af de 15 EU-lande er enige om at gøre det. Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) vurderer, at der ganske hurtigt kan opstå en situation, hvor EU-landene og de 13 ansøgerlande i fællesskab kaster sig ud i en militæraktion. »Der kan ikke sættes tidspunkt på endnu, men det kan hurtigt vise sig at være besværligt med det danske forbehold, hvis EU sætter en fredsbevarende aktion i gang med deltagelse af 29 lande. Der kommer en sandhedens time, men hvornår den kommer, ved jeg ikke«, siger Lykketoft. Han slår fast, at regeringen ikke vil tage et opgør med forbeholdet på denne side af et folketingsvalg, og han ville ikke kommentere, om der kan udskrives en folkeafstemning, inden Danmark overtager formandskabet i EU næste sommer. Tættere samarbejde Når den første militære EU-aktion pludselig er rykket nærmere, skyldes det udsigten til et meget tæt samarbejde mellem EU og NATO. Selv om unionen har en målsætning om at have en styrke på 60.000 soldater parat i 2003, så har EU stadig nogle væsentlige huller på listen over militært udstyr. F.eks. råder EU-landene ikke over de store transportfly, der er nødvendige for at sende en større gruppe soldater ud til en konfliktzone. Den slags fly er bestilt og ved at blive bygget, men det første vil ikke stå klar før i 2007. Derfor har EU længe arbejdet på at få en aftale i stand med NATO, sådan at EU automatisk kan låne transportfly og andet udstyr i NATO, hvis unionen kaster sig ud i en militæraktion. Men Tyrkiet har blokeret for sådan en aftale med et krav om fuld stemmeret i enhver EU-aktion. Under de sidste to dages NATO-møde i Budapest er stemningen imidlertid ændret. Både USA og Storbritannien har lagt hårdt pres på Tyrkiet, og i Budapest sagde den tyrkiske udenrigsminister Ismail Cem, at der nu ligger en aftale, som Tyrkiet kan acceptere. Strid Den præcise ordlyd af aftalen er endnu ukendt, men flere ministre, inklusive Mogens Lykketoft, vurderede, at striden er løst, inden USAs præsident, George W. Bush, kommer til Europa om fjorten dage. Hvis det sker, vil EU muligvis allerede i år erklære sig i stand til at udføre mindre krævende aktioner. Og viljen til at afprøve den militære del af EUs fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik er i høj grad til stede. Symbolsk for unionens iver efter at spille en større rolle har den udenrigspolitiske frontfigur Javier Solana i denne uge fløjet frem og tilbage mellem Budapest og Makedonien, hvor han har presset makedonere og albanske politikere til at holde sammen på landets koalitionsregering, som ellers var meget tæt på at bryde sammen. I går kunne en tilfreds Solana høste ros fra NATO-ministrene over, at arbejdet ser ud til at bære frugt. NATO-mødet sluttede uden afklaring af, hvor mange lande, der kan regne med at komme med i den næste udvidelse af alliancen. Udenrigsminister Mogens Lykketoft sagde i går, at de lande, der er i betragtning til EU-medlemskab, også bør være inde i billedet som medlemmer af NATO. Andre NATO-lande er dog mere skeptiske, og sagen kan meget vel i løbet af det næste år udvikle sig til et hårdt internt opgør mellem NATO-landene.