EU gør fælles front mod menneskehandel

EUs justitsministre blev mandag enige om at slå hårdt til mod menneskehandel. Men samtidig blev der lagt op til, at landene ikke med vold og magt skal harmonisere deres strafferammer - i stedet skal medlemsstaterne være enige om, hvor alvorligt de forskellige forbrydelser skal straffes. Dermed er det nok at landene aftaler, hvorvidt dommene for forskellige forbrydelser skal placeres i den høje ende af straflængderne eller om de skal lægges i en mildere kategori. Så er det op til landene selv at finde ud af, hvor de forskellige kategoriers niveau skal ligge. Forslaget blev kastet på bordet under et møde mellem EUs justitsministre mandag, hvor blandt andet menneskehandel stod højt på dagsordenen. Siden afsløringen af 58 kinesere, der sidste år blev fundet døde i en lastvogn i den engelske by Dover, har briterne argumenteret kraftigt for særdeles hårde straffe til menneskesmuglere i alle EU-landenes straffelovs-bestemmelser og foreslået straframmer på ti års fængsel. Hårde straffe til kvindehandlere Det har ført til en langstrakt detaildiskussion om, hvorvidt niveauet var passende i forhold til andre straffe. Først tirsdag vil ministrene beslutte sig om strafniveauet for menneskesmugling - den danske justitsminister vil acceptere en beslutning, der indebærer, at strafferammen for menneskesmugling skal være på op til seks års fængsel. Hvad angår handel med mennesker - især handel med kvinder, der tvinges til prostitution - enedes ministrene om at etablere høje strafferammer for bagmændene, oplyste justitsminister Frank Jensen (S) mandag. »Vi nåede til en politisk enighed - bortset fra om straframmernes længde. Vi blev enige om at lave høje minimumskrav ved grov menneskehandel, hvor der indgår for eksempel vold, voldtægt eller grov frihedsberøvelse«, sagde han og tilføjede, at Danmark allerede har høje straframmer for menneskehandel. Men diskussionen om menneskehandel og menneskesmugling har kastet lys på de forskellige opfattelser af, hvorledes der skal straffes for forbrydelser i EUs medlemsstater. »De nationale strafferammer afspejler de historiske udviklinger i medlemslandene. Selvfølgelig må strafferammerne en gang imellem justeres ud fra de holdninger, befolkningerne har til, hvad der er strafværdigt. Men i Danmark er straffeloven igennem de seneste 5-10-15 år blev præget af, at vi har fået et andet syn på forbrydelser mod mennesker«, mener den danske justitsminister. Imidlertid har Danmark været reserveret over for blandt andet de britiske krav om en strafferamme på otte-ti år for menneskesmugling. »Harmonisering af straframmerne vil være en blindgyde - vi skal ikke have en fælles europæisk straffelov. På den anden side skal vi også sikre, at der ikke er for store udsving, så der ikke findes noget land, der kan fungere som 'helle' for forbrydere«, sagde han. »Så på mødet lanceredes det principielle synspunkt, at man i stedet kan aftale, hvor niveauet skal være. Så kan de for eksempel placeres i tre kategorier: en for den groveste kriminalitet, en for de forbrydelser, der udløser en længerevarende frihedsstraf og endelig en for de mindre forbrydelser, der ville kunne udløse en mulig udlevering til andre EU-lande«, forklarede Frank Jensen. »Ethvert land er tilfreds med den strafferet, det har. Ingen har ønske om at kopiere eller adoptere et andet lands strafferet. Vi er glade for de love vi har«, sagde han som begrundelse for forslaget om at snakke om kategorier af straffe i stedet for præcise straflængder. Ingen strafferamme Den danske minister understregede, at der endnu ikke er besluttet nogen ramme for, hvor hårdt EU-landene skal straffe menneskehandel. »Jeg er klar tilhænger af en effektiv strafferetlig indsats i EU mod menneskehandel. Men vi skal passe på, at vi ikke fortsætter ud af den tangent og lægger pres på hinanden. Og det er de andre lande langt hen ad vejen enige i«, siger han men henvisning til EU-diskussionerne om, hvor hårdt menneskesmugling skal straffes. Med forslaget om at sætte forbrydelsestyperne ind i kategorier undgår landene overbudspolitik på det strafferetlige område. Og hvis de selv ønsker det, så kan de på egen hånd øge straffene for givne kriminalitetsformer, hvis indstillingerne til strafniveauet i befolkningen ændres som det er sket flere gange i Danmark siden straffeloven som vi kender den blev sat i kraft i 1930erne.