Flere harmoniserede skatter i EU. Det var ønsket fra kommissæren for det indre marked, Frits Bolkestein, som onsdag i Bruxelles præsenterede kommissionens fremtidige strategi på skatteområdet. Den hollandske kommissær ser gerne, at EU-landenes skatteniveauer fremover nærmer sig hinanden for at fjerne så mange hindringer for varers og arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa som muligt. Det vil betyde harmonisering - eller i hvert fald koordinering - på områder som selskabsskat, moms, pensionsbeskatning og bilafgifter blandt de 15 medlemslande. Kommissionens interessere i lige konkurrencevilkår på det indre marked kan meget vel få konsekvenser for den høje danske moms. »Ser man på indirekte skatter (f.eks. moms, red.), så mener jeg, at enhver måde, vi kan harmonisere dem på, er en positiv ting«, sagde Bolkestein, da han præsenterede kommissionens strategi. Han nævnte momssatserne i Luxembourg kontra Sverige og Danmark som et eksempel på, hvor der er for stor forskel. I Luxembourg betales der kun 15 procent moms mod de 25 procent i Sverige og Danmark, og de ti procents forskel har indvirkning på konkurrencedygtigheden på det indre marked. Til gengæld vil den hollandske kommissær ikke røre ved den almindelige indkomstskat. »Der er ikke behov for at harmonisere skattesystemer på tværs af grænserne. Det skal fortsat bestemmes nationalt«, sagde Bolkestein, som slog fast, at spørgsmålet om harmonisering af indkomstskatter på ingen måde kommer på tale. I hvert fald ikke mens Bolkestein er kommissær. Da skattespørgsmål er et følsomt område for EU-landene, som er svære for kommissionen at gennemføre, vil den gribe tingene lidt anderledes an. Fremover vil kommissionen oftere hive medlemslandene for EF-domstolen, hvis de nationale skatteregler og afgifter ikke stemmer overens med reglerne for EUs indre marked. Danmark er allerede blev truet af kommissionen med EF-domstolen i spørgsmålet om for hård beskatning af danskere, som vil have deres pensionsopsparing med til udlandet. Et andet område, hvor Danmark er i fare for en sag ved EF-domstolen, er i spørgsmålet om de høje danske afgifter på eksempel brugte biler. Det kan ses som en hindring for varers frie bevægelighed på det indre marked og er derfor i strid med EUs regler. Til gengæld kan Danmark glæde sig over Frits Bolkesteins tanker om eksempelvis højere harmoniserede tobaksafgifter, samt harmoniserede miljø- og energiskatter. Disse idéer passer godt ind i den danske regerings linje. Flere ens skatteregler og på sigt et lavere skattetryk i Europa er ifølge kommissionen nødvendigt for at nå medlemslandenes store mål fra topmødet i Lissabon i fjor. Nemlig at EU i 2010 skulle have verdens mest konkurrencedygtige økonomi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























