Henrettelse af McVeigh henrettelse skaber voldsom debat

Forkæmpere og modstandere af dødsstraf, hadegrupper, religiøst troende og almindeligt nysgerrige ventes at troppe op uden for Indiana fængslet den 16. maj, når gerningsmanden bag terrorbomben i Oklahoma i 1995, Timothy McVeigh, bliver henrettet. De føderale fængselsmyndigheder er parate til det store opbud og har hyret hundrede af vagter til at stoppe demonstrationerne, hvis de udvikler sig voldsomt. »Det er en højprofileret sag, som får den mørke side frem i den menneskelige natur«, siger Stephen Bright, ekspert i dødsstraf og leder af Southern Center for Human Rights. Gadesælgere tjener på henrettelse Alt fra medlemmer af Ku-Klux-Klan til en gruppe nonner, der vil bede en 168 minutter lang bøn til ære for ofrene, har meldt deres ankomst. Desuden ventes gadesælgere at udvide deres sortiment med t-shirts, der på makaber vis markerer dagen. Den 33-årige McVeigh vil klokken 08 lokal tid (kl. 14.00 dansk tid) få indsprøjtet en dødelig dosis gift. Han er dømt for at have kørt en lastbil, fyldt med sprængstof, ind i Alfred P. Murrah-bygningen i Oklahoma By den 19. april 1995. 168 mennesker blev dræbt og flere hundrede kvæstet ved eksplosionen. Selvom henrettelser ikke er en sjælden begivenhed i USA, hvor der gennemsnitligt bliver udført to om ugen, ventes McVeighs tur på dødsgangen alligevel at udløse en heftig debat om dødsstraf i hele USA. Amnesty International, der modsætter sig dødsstraf, forventer, at en række medlemmer vil troppe op uden for fængslet, men organisationen har ikke organiseret en egentlig demonstration. »I stedet for en opfordring om at komme til Indiana, har vi opfordret vores medlemmer til at protestere mod denne henrettelse som alle andre henrettelser, hvor de bor«, siger Ajamu Baraka, leder af Amnesty International»s program for afskaffelse dødsstraf. Henrettelsen af McVeigh adskiller sig fra andre, fordi det er første gang siden 1963, at det er de føderale myndigheder, der står bag. Og Baraka erkender, at det særlige ved sagen giver organisationen en oplagt mulighed for at sætte spørgsmålet om dødsstraf på dagsordenen. Budskab fra paven Sagen har allerede vakt opsigt så langt væk som i Vatikanet, hvorfra pave Johannes Paul II i sidste uge opfordrede USAs præsident, George W. Bush, til at benåde McVeigh. I de 38 amerikanske stater, der tillader dødsstraf, er mere end 700 dømte blevet henrettet, siden højesteret genindførte dødsstraffen i 1976. Ifølge en meningsmåling foretaget af tv-stationen ABC News og avisen Washington Post støtter et flertal i den amerikanske befolkning dødsstraf. I alt svarede 63 procent af de 1003 adspurgte, at de støtter dødsstraffen, mens 80 procent erklærede sig som tilhængere af straffen for syv år siden.