Demokrater går til angreb på missilskjold

Politiken fredag: Blot en dag efter at præsident George W. Bush i store træk havde skitseret sin nye sikkerhedsstrategi, hvis kernepunkt er det omstridte missilskjold, gik fremtrædende demokratiske senatorer i krig med planerne. De satte skarpe spørgsmålstegn ved planen som helhed, dens effekt på våbenkontrol, diplomati, militær strategi og omkostningerne ved at udarbejde missilskjoldet til lands, vands, i luften og i rummet. De ledende senatorer med minoritetslederen Tom Daschle i spidsen sagde, at de anser det for en alvorlig fejltagelse af Bush at opgive ABM-traktaten fra 1972, der forbyder opstillingen af et forsvar mod ballistiske missiler. Traktaten betragtes af mange som et centralt element i den strategiske balance og for den nukleare afskrækkelsestaktik, og de advarede om, at en ensidig udvikling af et missilskjold kunne formindske USAs sikkerhed ved at give anledning til et nyt våbenkapløb. »Bush har indledt en af de vigtigste og mest langtrækkende debatter, som vi vil opleve i vores levetid«, som det blev udtrykt af Tom Daschle. »Et missilforsvarssystem, der underminerer vor nation politisk, økonomisk og strategisk, uden at det giver nogen reel sikkerhed, er intet forsvar overhovedet«. Teknisk skepsis Daschle udtrykte også skepsis med hensyn til de teknologiske muligheder for at gennemføre projektet. Senator Carl Levin, den mest fremtrædende demokrat i det amerikanske forsvarsudvalg, var bekymret for, at udviklingen af et missilskjold kunne få Rusland til at standse afviklingen af sit atomvåbenarsenal. »Jeg frygter, at vi risikerer en ny koldkrig«, sagde han. Også senator Joseph Biden fra Senatets udenrigsudvalg var kritisk. Han stillede spørgsmålet, om USA vil være mere sikkert, hvis missilskjoldet blev en realitet, og hvis det kan afvise nordkoreanske raketter, hvis det til gengæld medfører en russisk og kinesisk oprustning. De demokratiske senatorer erkendte, at selv om Senatet skal godkende traktater, så har det ingen magt til at standse en amerikansk præsident, der trækker USA ud af ABM-traktaten. Men de så muligheder i at modarbejde planerne gennem de årlige forhandlinger om forsvarsbudgettet. Aggressiv holdning Den nye aggressive, demokratiske holdning kommer blot to år efter, at præsident Bill Clinton frafaldt sine trusler om at nedlægge veto mod en missilskjoldslov. Kort efter vedtog Senatet med 97 stemmer mod tre et lovforslag om udviklingen af et system, der skulle forsvare landet mod begrænsede missilangreb fra 'slyngelstater' som Nordkorea og Iran. Den demokratiske kovending kom, efter at en kommission med medlemmer fra begge partier advarede mod, at Nordkorea og Iran om fem år ville være i stand til at sende atommissiler mod USA. Kommission blevet ledet af Donald H. Rumsfeld, i dag USAs forsvarsminister. Men demokraterne siger nu, at de stemte for det begrænsede missilskjold under forudsætning af, at USA respekterede ABM-traktaten. Senator John F. Kerry havde dog et venligt ord til præsident Bush. Han kaldte nedskæringen af antallet af atomvåben, som Bush også annoncerede mandag, for »et vigtigt og længe ønsket skridt mod at reducere atomfaren«. Men han udtrykte også skepsis over for Bush' muligheder for at overtale republikanerne til nedskæringen.