EUs erfaring med Østrig hjælper Berlusconi

Politiken søndag: Den italienske valgkamp, som kulminerer i den kommende uge, er for længst blevet et fælles europæisk anliggende. Ikke mindst efter at det ofte stokkonservative britiske magasin The Economist for en uge siden satte et billede af den borgerlige spidskandidat på forsiden under overskriften »Derfor er Silvio Berlusconi uegnet til at lede Italien«. Bladets leder var usædvanlig hård: »I ethvert demokrati med respekt for sig selv, ville det være utænkeligt, at den mand, som formodes at være på vej til at blive valgt som premierminister, for nylig er kommet under mistanke for blandt andet hvidvaskning af penge, meddelagtighed i mord, forbindelser til mafiaen, skatteunddragelse og bestikkelse af politikere, dommere og finanspolitiet. Men landet er Italien, og manden er Silvio Berlusconi«, hed det i The Economist. Artiklen skabte voldsom debat i Italien, hvor venstrefløjen jublede, mens Berlusconis støtter beskyldte The Economist for at være styret af kommunistiske kræfter. En lang række andre aviser fra Politiken over britiske Financial Times til franske Le Monde og spanske El Mundo har haft stort set enslydende, dybt bekymrede kommentarer om italienernes valg. Mens medierne i hele EU således for længst har sat Berlusconis sandsynlige magtovertagelse højt på dagsordenen, har politikerne i de 14 andre EU-lande været anderledes tavse. Årsagen er lige til: Østrigsagen spøger. Pinlig sag Eller som Steven Everts fra tænketanken Center for European Reform i London siger: »Jeg sporer ingen som helst appetit blandt EUs ledere for at gå efter sanktioner igen, fordi Østrigsagen udviklede sig til sådan en pinlig sag for en lang række regeringer«. En centralt placeret diplomat i Bruxelles bekræfter det indtryk: »Der hersker en vent og se-holdning«, siger kilden, der ikke vil citeres direkte for udtalelser om den følsomme sag. Tavsheden i EU-kredsen blev kortvarigt brudt i februar, da den evigt sprællende belgiske udenrigsminister, Louis Michel, sagde, at Italien nødvendigvis måtte behandles på samme måde som Østrig, hvis Berlusconi vælger at lukke de yderste italienske højrepartier ind i sin regering. Siden har den belgiske udenrigsminister dæmpet retorikken, og end ikke regeringen i Wien lider i dag af nogen hævntørst efter den månedslange tur i skammekrogen. »Vores oplevelse var ganske ubehagelig, men den fungerer som garanti for, at det samme ikke vil ske igen. Det har jo vist sig, at det er ganske svært at isolere et medlemsland, der samtidig skal deltage i samarbejdet i unionen«, påpeger en østrigsk diplomat i Bruxelles. Retningslinjer EU har udarbejdet klare retningslinier for, hvordan kommende sager mod enkelte EU-lande skal håndteres. Problemet i forhold til Italien er, at Nice-traktaten endnu ikke er trådt i kraft. Til gengæld regner ingen med, at EU-landene vil reagere med det samme, selv om ekstreme højrepolitikere som Umberto Bossi eller Gianfranco Fini skulle få ministerposter i en ny regering. »EU-landene ved godt, de begik en fejl ved at reagere for hurtigt i Østrigsagen. Derfor vil de nok vente med at skride ind, til efter en ny regering rent faktisk har gjort noget, man kan kritisere. For eksempel hvis Berlusconi ikke gør noget som helst for at mindske den åbenlyse interessekonflikt, der består i, at han sidder på næsten alle tv-stationerne«, siger Steven Everts.