Rumænien åbner for fortidens synderegister

Politiken søndag: Tusinder af rumænere står i kø for at finde ud af, om de eller deres pårørende var registreret hos kommunistregimets berygtede hemmelige politi, Securitate. En del af dets gamle arkiver fra perioden 1944-1989 er nu åbne, så enhver borger kan søge om at se sit 'synderegister'. Pres på 60 km hyldeplads Men folk skal væbne sig med tålmodighed. Den statslige komite, CNSAS, som styrer adgang til arkivmapperne, har svært ved at overkomme de mange ansøgninger. Det er også tidskrævende at finde frem til konkrete akter, for Securitate var en uhyre stor organisation. Det hemmelige politi havde over 100.000 medarbejdere og angiveligt mellem 400.000 og 700.000 'informanter', og mapperne fylder ifølge CNSAS' talskvinde 60 km hyldeplads. Utilfredse kommunister Arkiverne blev åbnet i overensstemmelse med en lov, det rumænske parlament vedtog i 1999. Det lykkedes først efter seks års vanskelig debat, fordi lovforslaget, stillet af en fhv. politisk fange, Ticu Dumitrescu, havde mange modstandere. Især blandt tidligere kommunister, som nu er ved magten, og som stadig er meget kritiske over for loven, selv om den er en del mildere end det oprindelige forslag. Ifølge loven må borgerne ikke få udleveret navnene på de agenter eller informanter, som i sin tid holdt øje med dem. Det er heller ikke tilladt at få oplysninger om andre borgeres tilknytning til Securitate. Valgt trods afsløring Derimod har enhver rumæner ret til at spørge om, hvorvidt offentlige personer var forbundet med statspolitiet, og CNSAS er forpligtet til at være behjælpelig med sådanne oplysninger. Komiteen selv har den opgave at efterforske politikeres forbindelse til Securitate - før valget sidste efterår blev over 4.000 kandidater til parlamentet undersøgt og 38 afsløret som fhv. agenter. Loven forbyder ikke folk med en Securitate-fortid at stille op. Men deres navne blev offentliggjort, så vælgerne vidste, hvem de stemte på. Flere blev valgt trods afsløringen. En af dem, Ristea Priboi, en fhv. Securitate-officer, blev efter postkommunisternes sejr sågar gjort til leder af et parlamentsudvalg, som kontrollerer den nuværende efterretningstjeneste. Men torsdag trådte han tilbage efter krav fra oppositionen, som mente, at udnævnelsen af ham kunne være en hindring for Rumæniens optagelse i NATO. Priboi, der har indrømmet sin fortid, er langtfra den eneste eks-agent, der har gjort karriere efter kommunismens fald. Eksagenter på topposter »Mange af dem sidder på høje poster, ligesom mange fhv. topkommunister. Jeg tror, at en stor del af Securitate-folkene aldrig bliver afsløret, fordi de eller deres venner arbejder i den nuværende efterretningstjeneste, SRI. Loven siger ganske vist, at CNSAS har krav på at kende tidligere agenters identitet, men samme lov forbyder komiteen at se de mapper, hvis indhold kunne true landets sikkerhed. Det beskytter faktisk eks-agenterne, fordi det er SRI, der bestemmer, hvad »trusler mod staten« er og kan skjule de mest kompromitterende materialer for CNSAS og hermed for borgerne«, siger Wiliam Totok til Politiken. Han er en fhv. dissident og politisk fange, nu journalist i Berlin. Kirken og Securitate Også andre analytikere tvivler på, at Rumæniens postkommunistiske ledere med præsident Ion Iliescu i spidsen overhovedet ønsker et opgør med fortiden. Iliescu, der under diktator Nicolae Ceausescu sad i partiets ledelse, og regeringschef Adrian Nastase, som var juraprofessor, er modstandere af loven, som de hævder hindrer national forsoning. De kritiserer også CNSAS for, at den vil undersøge nogle højtstående kirkepersoners kontakter med Securitate. Mange præster menes at have samarbejdet med Securitate, men Iliescu og Nastase siger, at kirkens navn ikke må tilsmudses. Lovens tilhængere mener, at den trods sine mangler er meget vigtig. »Den vil kaste i det mindste noget lys over fortiden, så rumænerne bedre kan vurdere, hvad de 40 års kommunisme har gjort ved dem og deres land«, siger Wiliam Totok, der har skrevet flere bøger om det totalitære styre. Arkiver efter østtysk forbillede Lignende instanser som CNSAS findes også i andre ekskommunistiske lande. De er oprettet efter forbillede af det tyske Gauck-institut, som siden 1992 har efterforsket det fhv. østtyske statspolitis, Statis, virke. Omkring tre millioner mennesker har allerede søgt om at se deres mapper. I Tjekkiet har godt 30.000 personer gjort det siden arkiverne blev åbnet i 1997, i Polen, som gjorde arkiverne tilgængelige i år, har over 5.000 mennesker søgt adgang. Gauck er langt den største af disse instanser. Den har 3.000 ansatte. Den rumænske komite har 200 medarbejdere.