Bush planlægger stormløb på miljøet

Millioner af tønder land i USAs vildmark og mest naturskønne områder ejet af forbundsstaten skal åbnes for boring efter olie og gas. Det fremgår af en hemmelig rapport, som indenrigsministeriet er ved at udarbejde til brug for præsident George W. Bush' fremtidige energipolitik. Avisen USA Today er kommet i besiddelse af et udkast til rapporten, der skal endelig bearbejdes af den arbejdsgruppe, som præsidenten har nedsat til at formulere en ny national energipolitik. Arbejdsgruppen ledes af vicepræsident Dick Cheney, der har en fortid i olieindustrien og går ind for boringer i fredede områder undtagen i sin egen hjemstat, Wyoming. Under valgkampen lovede Bush at åbne for en langt mere aggressiv og omfattende boring på forbundsstatens jorde, så USA ikke i så høj grad ville være afhængig af energi udefra. Både Bush og hans indenrigsminister, Gale Norton, hævder, at den moderne teknologi gør det muligt i langt højere grad at bore efter olie og gas uden at skade miljøet. Deres førstepris er at overbevise Kongressen om, at olieselskaberne skal lukkes ind i Alaskas fredede vildmark. Norton planlægger også at fratage skovstyrelsen, som har haft magt til at begrænse boringer, en del af dens beføjelser og lægge dem ind under afdelinger i indenrigsministeriet, der har været langt mere positive over for minedrift, græsning og andre kommercielle aktiviteter. Inden Bill Clinton forlod Det Hvide Hus i januar blev 19 områder dækkende et areal på 1,2 millioner hektarer udnævnt til nationale monumenter. Bush vil ikke forsøge at omstøde loven, men ændre statutterne, så der også der kan bores efter olie og gas. Bush-regeringen vil ligeledes reducere fredningen af 24 millioner hektarer skov, hvor Clinton sidste år satte en stopper for kommercielt skovbrug. Ifølge udkastet til rapporten vil det tage mellem to og otte år at gennemføre forslagene. I øjeblikket foregår en tredjedel af olie- og gasboringer i USA i områder ejet af forbundstaten eller indianerstammer. En forøgelse af boringen på statslige områder vil øge miljøbevægelsens vrede over Bush-regeringens politik både på hjemmefronten og i udlandet. Især Bush' afvisning af Kyoto-aftalen om drivhuseffekten har vakt vrede. Olieselskaberne er stærkt tilfredse med Bush-regeringens initiativer, men må dog forsvare sig mod anklager om, at de stort set selv kan bestemme, hvor store afgifter firmaerne skal betale for den olie, de pumper op på forbundsstatens arealer. Kritikerne siger, at olieindustrien årligt har snydt samfundet for op imod 900 millioner kroner i afgifter. Samme kritikere er ikke overraskede over, hvor let spil olieselskaberne har. Olie- og gasindustrien bidrog med 75 millioner kroner til Bush' valgkamp, 170 millioner til hans republikanske parti, mens Det Demokratiske Parti måtte nøjes med 50 millioner kroner. Republikanerne er tilsyneladende de eneste, der ikke er bekymrede over miljøet. Det kan de blive straffet for ved kongresvalget i efteråret 2002. Derfor sender præsidentens PR-folk ham i de nærmeste uger på en rundtur, hvor Bush skal demonstrere sin miljøvenlige side.